STOR UGE PÅ RACE TO DUBAI RANKINGS FORUD FOR THE OPEN

STOR UGE PÅ RACE TO DUBAI RANKINGS FORUD FOR THE OPEN

Af Peter Skott Carlsen

Søren Kjeldsen og Thomas Bjørn spillede ved Aberdeen Asset Management Scottish Open noget af det bedste golf i sæsonen, og takket være flotte resultater i den stærke Rolex Series turnering gjorde, at de fik et pænt avancement på Race to Dubai Rankings. Også på Challenge Tourens rangliste var der avancement til en dansker, da Martin Ovesen i en pengestærk turnering i Italien leverede fire runder i 60’erne.

Skuffende resultater i Frankrig og Nordirland gav ikke de store forhåbninger til et topresultat til Søren Kjeldsen i Skotland, men her ramte han formen, og efter en finalerunde i 68 slag (-4) blev det til en 9. plads, og det var hans bedste resultat siden 5. pladsen ved WGC – Dell Technologies Match Play tidligere på sæsonen. Turneringen i Skotland var en del af Rolex Series, og med 7 mio. dollars i præmiesum var der 111.577 euro i præmie til Søren Kjeldsen, hvilket bringer ham frem til en 34. plads på Race to Dubai. Her oplevede Thomas Bjørn et avancement på hele 40 pladser, efter han med en 15. plads i Skotland fik sæsonens bedste resultat. Turneringen blev vundet af Rafa Cabrera-Bello, der med førstepræmien på 1.019.896 euro nu er nummer fire på ranglisten.

– Læs mere: Scottish Open: Banerekord sikrede Cabrera-Bello omspil og sejr

De danske spillere på Challenge Touren håber også at kunne tee ud på Europa Touren i fremtiden, og for at komme dertil kan man slutte i top-15 på Road to Oman Rankings og dermed få kortet. I sidste uge blev der spillet Italian Challenge Open by Lyoness, og med 300.000 euro i præmiesum er den en af sæsonens store turneringer på touren. Desværre var det kun Martin Ovesen, der klarede cuttet, og med fire runder i 60’erne sluttede han som nummer 29. Han er nu nummer 56 på ranglisten, hvor Mark F. Haastrup er bedste placerede dansker som nummer 46.

I denne uge venter der et af sæsonens helt store højdepunkter, når der på Royal Birkdale bliver spillet The Open. Her er Søren Kjeldsen og Thorbjørn Olesen klar til at repræsenterer Dannebrog, mens Niklas Nørgaard Møller, Martin Ovesen, Morten Ørum Madsen, Mark F. Haastrup, Rasmus Hjelm og Mads Søgaard stiller til start ved Le Vaudreuil Golf Challenge på Challenge Touren.

European Tour Race to Dubai Rankings
1. Tommy Fleetwood: 3.634.431 point.
2. Sergio Garcia: 2.701.628 point.
31. (27) Thorbjørn Olesen: 611.617 point.
34. (45) Søren Kjeldsen: 567.245 point.
— Top-60 = DP World Tour Championship (pt. 367.564 point) —
65. (61) Lasse Jensen: 336.037 point.
— Top-100 = Fornyelse af Europa Tour kort (pt. 224.308 point) —
119. (119) Lucas Bjerregaard: 163.005 point.
120. (160) Thomas Bjørn: 161.206 point.
168. (162) Jeff Winther: 69.878 point.
273. (270) Morten Ørum Madsen: 7.635 point.

Ladies European Tour Order of Merit
1. Klara Spilkova: 69.885 euro.
2. Melissa Reid: 63.644 euro.
30. (30) Emily Kristine Pedersen: 15.150 euro.
42. (42) Nicole Broch Larsen: 11.258 euro.
51. (51) Nanna Koerstz Madsen: 9.428 euro.

Challenge Tour Road to Oman
1. Julian Suri: 107.462 euro.
2. Aaron Rai: 96.685 euro.
– Top-15 = Europa Tour kort (pt. 35.888 euro) –
46. (39) Mark F. Haastrup: 19.347 euro.
56. (55) Martin Ovesen: 15.830 euro.
58. (51) Joachim B. Hansen: 15.396 euro.
94. (87) Niklas Nørgaard Møller: 7.888 euro.
100. (92) Morten Ørum Madsen: 7.489 euro.
109. (102) Rasmus Hjelm: 6.648 euro.
147. (143) Victor G. Østerby: 3.574 euro.
156. (152) Oliver Suhr: 3.163 euro.
165. (158) Jeff Winther: 2.795 euro.
232. (226) Mads Søgaard: 670 euro.
240. (236) Martin Simonsen: 578 euro.

Senior Tour Order of Merit
1. Bernhard Langer: 482.272 euro.
2. Vijay Singh: 285.790 euro.
30. (25) Steen Tinning: 20.404 euro.

Related posts

X