PING
FLYVENDE KJELDSEN PÅ TREDJEPLADS I HOLLAND

FLYVENDE KJELDSEN PÅ TREDJEPLADS I HOLLAND

Af Peter Skott Carlsen.

KLM Open er den femte turnering i træk for Søren Kjeldsen, men han ser ikke ud til at være golftræt endnu, for på førstedagen ved KLM Open i Holland spillede han godt nok til at være med helt fremme. De to andre danskere ligger udenfor cutgrænsen, mens en kineser har taget føringen.

Et enkelt hul måtte Søren Kjeldsen notere over par, men ellers var spillet rigtig godt på The Dutch, og derfor kunne han skrive under på 66-slag (-5), og med den score er han på tredjepladsen sammen med hele 12 andre spillere. De er alle to slag efter Ashun Wu fra Kina.

– Læs mere: Haastrup flyvende fra start i “major”

Søren Kjeldsen er godt på vej til at sikre sig fornyelse af tourkortet, da han er nummer 95 på Race to Dubai Rankings, men det ser anderledes ud for Jeff Winther og Lasse Jensen, der er nummer 136 og 159. Der er ikke mange turneringer tilbage til at spille sig i top-110, og hvert klaret cut er yderst vigtigt. På de første 18 huller var Jensen rundt i par, mens Winther var på +1, men heldigvis er de ikke længere væk, så en fornuftig runde fredag vil sikre dem en præmiecheck.

Fredagens runde kan følges live på Viaplay.dk fra kl. 11:30 – 13:30 og 15:30 – 18:30.

KLM Open, leaderboard.

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

X