Backtee Mens Golf
ANDERS HANSEN:HELE UGEN VAR EN SUCCES

ANDERS HANSEN:HELE UGEN VAR EN SUCCES

Anders Hansen lagde stærkt ud i BMW International Open med to runder i 69 slag, men gik desværre lidt ned i gear i weekenden. Alligevel betragter den sympatiske dansker ugen som en succes.  

Af Peter K. Nielsen

Med to runder i 69 slag var der lagt i kakkelovnen til et godt resultat for Anders Hansen under BMW International Open. Weekendens spil levede dog ikke helt op til den lovende start, og Hansen endte på en delt 40. plads. Alligevel er Hansen godt tilfreds, og tager det positive med videre.

-Jeg har rigtig meget at tage med mig videre. Hele ugen har været en succes ud fra mine kriterier. Så nu fylder jeg tanken med de positive ting, og prøver at lære af fejlene der opstår, fortæller Anders Hansen til Golfavisen.

Det er ved at være et stykke tid siden, at Hansen sidst leverede et top-resultat, men det virker til, at han er på vej i den rigtige retning. Efter en planlagt pause, der desværre blev forlænget på grund af sygdom i familien, vendte Hansen tilbage i Open de Espana men missede cuttet. Ugen efter blev det til en flot 38. plads i BMW PGA Championship og endnu et klaret cut i Irish Open. Med en placering som nummer 40 i denne uge og masser af godt golfspil, er det blot et spørgsmål om tid, før resultaterne igen flasker sig for Hansen. Dog er det ikke er resultaterne, han primært fokuserer på.

-Jeg ved godt, at der bliver fokuseret rigtig meget på resultaterne. Jeg er dog erfaren nok til at se udover det, og se på mine egne mål og kriterier. Jeg er ikke helt, hvor jeg var, men jeg er på vej, fortæller Anders Hansen.

Næste Europa Tour stop for Anders Hansen er Alstom Open de France, som spilles den 2.-5. juli. Lad os håbe, at Hansen bygger yderligere på det lovende spil og stryger helt til tops i det franske.

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Gå ikke glip af de seneste nyheder fra golfens verden, nye konkurrencer og meget mere - og vi lover at 

Tak for din tilmelding!

X