BJERREGAARD LEDTE DANSKERNE DA FESTEN STARTEDE I SILKEBORG

BJERREGAARD LEDTE DANSKERNE DA FESTEN STARTEDE I SILKEBORG

Af Peter Skott Carlsen.

Med en flot bogeyfri runde i 66 slag fik Lucas Bjerregaard den bedste danske start ved Made in Denmark, hvor Nicolai Højgaard endnu engang viste sit store talent. Førstedagen i Silkeborg betød også hyldest til både Ryder Cup kaptajn Thomas Bjørn og til hans vicekaptajn Robert Karlsson, der rundede et flot jubilæum.

Efter fire år på Himmerland Golf & Spa Resort er Made in Denmark flyttet til Silkeborg Golf Klub, og bedømt ud fra torsdagens åbningsrunde, så bliver turneringen igen en stor succes med flot golf i fantastiske omgivelser. Der er 15 danskere til start, og takket være seks birdies og 12 pars spillede Lucas Bjerregaard sig på en andenplads med to slag op til Jonathan Tomson fra England.

– Læs mere: RC: Så skal den sidste plads besættes – dette gælder

For en del af danskerne er Europa Touren ikke den daglige arbejdsplads, men flere af dem gik uimponeret til værks. Således er Nicolai Tinning, Niklas Nørgaard Møller og Nicolai Højgaard næstbedste danskere på en 27. plads i -3. Nicolai Højgaard er sammen med sin bror, Rasmus, med i denne uge på en invitation.

– Læs mere: 10 spillere du skal holde øje med i Silkeborg

Man har ved de tidligere udgaver af Made in Denmark inddraget publikum, da f.eks. Søren Kjeldsen og Thomas Bjørn rundede 500 turneringer på Europa Touren, og igen torsdag havde arrangøren nemlig noget i ærmet. Robert Karlsson spiller i denne uge sin turnering nummer 600 på Europa Touren, og da han kom gående op til 18. green, blev der holdt skilte op med RK600 i blå og rule favrer. Det stoppede dog ikke der, for da Thomas Bjørn kom kort tid efter, blev skiltene vendt om, og der stod Captain.

Danskernes placeringer efter første runde:

2. Lucas Bjerregaard: -6.
27. Nicolai Højgaard: -3.
27. Nicolai Tinning: -3.
27. Niklas Nørgaard Møller: -3.
39. Thomas Bjørn: -2.
53. Lasse Jensen: -1.
— cutgrænse -1 —
71. Joachim B. Hansen: par.
71. Frederik Drejer: par.
93. Jeff Winther: +1.
93. Thomas Nørret: +1.
93. Anders Hansen: +1.
93. Søren Kjeldsen: +1.
93. Thorbjørn Olesen: +1.
123. Rasmus Højgaard: +3.
131. Morten Ørum Madsen: +4.

Made in Denmark, leaderboard.

Relaterede artikler

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

X