DANSKERE BLANDT FAVORITTERNE I BRITISH MASTERS

DANSKERE BLANDT FAVORITTERNE I BRITISH MASTERS

Af Mogens Nielsen

Sky Sports British Masters har haft flere af de største gennem tiderne som vindere. Fra torsdag er fem danskere med i feltet, hvor Justin Rose som vært, både har valgt banen og som verdens nummer to er blandt de helt store favoritter.

Bob Charles, Tony Jacklin, Ian Woosnam, Bernhard Langer, Greg Norman, Seve Ballesteros, Sandy Lyle, Colin Montgomerie og danske Thomas Bjørn er alle blandt de mange navne, der siden 1972 har vundet British Masters.

Turneringen lå stille efter 2008, men kom tilbage i 2015. Justin Rose har som vært i år valgt Walton Health I Surrey som bane, hvor irlænderen Poul Dunne skal forsøge at forsvare sin titel fra i fjor, hvor der blev spillet Close House GC.

Læs også: Ugens europæiske ranglister

Sammen med Justin Rose, der er verdens nummer to, er nummer seks og 11, Francesco Molinari og Thomas Fleetwood blandt de store favoritter. Thorbjørn Olesen og Lucas Bjerregaard skal med den form, de har vist på det seneste også tælles med blandt de, der må forventes at kunne spille med om sejren.

Sammen med Lucas Bjerregaard og Thorbjørn Olesen, er også Søren Kjeldsen, Lasse Jensen og vinderen fra 2005 Thomas Bjørn til start.

Sky Sports British Masters kan alle fire dage ses direkte på Viasat Golf, mens Teetimes, scores og stilling som vanligt kan følges på European Tours hjemmeside.

Relaterede artikler

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

X