Hotel Søpark Maribo golfophold
DE SIDSTE NI HULLER SIKREDE SPÆNDINGEN TIL SØNDAGENS FINALERUNDE

DE SIDSTE NI HULLER SIKREDE SPÆNDINGEN TIL SØNDAGENS FINALERUNDE

Af Mogens Nielsen

Den nylige vinder af US Open Brooks Koepka førte undervejs med fem slag, men spændingen blev på de sidste ni huller bragt tilbage i US PGA Championship. Desværre bliver finalerunden med Thorbjørn Olesen i en birolle.

Der er lagt op til både spænding og drama i søndagens finalerunde i US PGA Championship. De sidste ni huller beviste lørdag, at intet er overstået før de sidste slag.

Brooks Koepka, der i midt i juni vandt US Open for andet år i træk, var fem under par på de første ni og førte undervejs også i 13 under par med fem slag og fem huller igen. Koepka kom ind i 12 under par.

Lidt ubemærket kom Masters vinderen fra 2013 Adam Scott ind med 65 og i samlet ti under par på andenpladsen. Jon Rahm, Gary Woodland og Rickie Fowler er ni under og deler tredjepladsen. Woodland førte efter anden runde og 10 under par efter ni huller, måtte han notere en trippelbogey på tiende efter en gang beachvalley mellem to greenside bunkers. På 17. hul havde han chancen for at komme tilbage til ti under, men treputtede en – dog meget lang – chance for eagle.

Tiger Woods levede op til sin statistik som PGA Tours lavest scorende på de første ni huller med en forskel på halvandet slag i forhold til par ud og hjem. Tiger var lørdag fire under ud og lavede herefter pars hele vejen hjem. På 17. hul, par 5 brugte han dog tre putts fra seks meter for eagle. Her burde han have fået birdie. Totalt i turneringen er Tiger ti under på de forreste ni og to over på de bageste ni.

Tiger har muligheden for sin 15. Major og en plads på USA’s Ryder Cup hold søndag. Otte slag under par er han på en delt sjetteplads sammen med Stewart Cink, Jason Day, Justin Thomas, Shane Lowry og Charl Schwartzel. Med en sejr eller udelt andenplads, vil Thomas genvinde førstepladsen på verdensranglisten, medmindre Dustin Johnson spiller sig op fra sin delte 21. plads, efter han gik tredje runde i to slag over par.

Læs også: Joachim i flot lørdags move

Den enlige danske deltager Thorbjørn Olsen, faldt desværre tilbage efter sine gode indledende runder. Lørdag gik Thorbjørn i tre over par, mens hans spillepartnere Berger og Hatton blev noteret for fire henholdsvis en under par. Thorbjørns runde bestod af fem bogies tilsat birdies på begge par 5 huller. Totalt en over par, er Thorbjørn nu på en delt 71. plads blandt de 80 finalister.

Læs også: Cappelen hænger på i Californien

Til Viasat Golf fortalte Thorbjørn efter runden, at han havde spillet meget golf de seneste måneder. og det nok havde trukket meget på de mentale ressourcer at jagte topplaceringer og dermed Ryder Cup chancen. – ‘Jeg havde det bare ikke i mig i dag’, sagde en ærlig dansker, der nu ville bruge resten af dagen på at slappe mest muligt af og så se, hvad søndagen kan bringe.

Englænderen Matt Wallace havde netop hygget sig gevaldigt med tilskuerne efter en birdie på 14. hul. Hyggen blev ikke mindre, da han et kvarter senere lavede hole in one på 16. hul, par 3 på 211 meter! Wallace kom ind med 68 og ligger delt nummer 21 i fem under par.

US PGA Championship, Stilling og Livescoring

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Gå ikke glip af de seneste nyheder fra golfens verden, nye konkurrencer og meget mere - og vi lover at 

Tak for din tilmelding!

X