DECHAMBEAU VANDT THE MEMORIAL EFTER OMSPIL

DECHAMBEAU VANDT THE MEMORIAL EFTER OMSPIL

Af Mogens Nielsen

De var tre i omspil, så to og til sidst stod amerikaneren Bryson DeChambeau med sejren i The Memorial Tournament.

Bryson DeChambeau sikrede sig sejren i The Memorial Tournament efter et tremands omspil med Byeong Hun An og Kyle Stanley. Alle tre var sluttet i 15 under par efter sidste runde i henholdsvis 71, 69 og 70.

I omspillet på 18. hul par 4, faldt Stanley af ved første besøg med en bogey og på samme hul lavede DeChambeau så birdie i næste omgang mod par til An.

Læs også: Thorbjørn vandt Italian Open

Det var DeChambeaus anden sejr på PGA Tour og den fjerde top fem placering på 11 uger. Han rykker med sejren fra nummer 39 op som nummer 22 i verden og kan godt blive en af de amerikanere, der kommer til Paris og skal spille Ryder Cup.

Af de store navne fra verdensranglistens top 10, klarede Justin Rose sig bedst med en delt sjetteplads, Dustin Johnson, Rickie Fowler, Rory McIlroy og Justin Thomas blev alle delt nummer otte.

Phil Mickelson og Henrik Stenson var blandt spillerne på en delt 13. plads og Tiger Woods sluttede på en delt 23. plads.

The Memorial Tournament, Slutresultat

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Gå ikke glip af de seneste nyheder fra golfens verden, nye konkurrencer og meget mere - og vi lover at 

Tak for din tilmelding!

X