Maxulin
EUROPA TABTE JUNIOR RYDER CUP TRODS MANGE DANSKE POINT

EUROPA TABTE JUNIOR RYDER CUP TRODS MANGE DANSKE POINT

Af Peter Skott Carlsen.

Thorbjørn Olesen er ikke den eneste dansker, der i denne uge er i Frankrig for at spille Ryder Cup. Forud for Ryder Cup har der været spillet Junior Ryder Cup, og her var Nicolai Højgaard og Rasmus Højgaard fra Gyttegård med. De gjorde en rigtig god figur, men desværre måtte Europa se sig slået knebent.

Grundet fantastiske resultater har Nicolai og Rasmus Højgaard har været en del af det europæiske hold i Junior Ryder Cup, der på Golf Disneyland ved Paris mødte USA. Mandag morgen blev der spillet foursomes, her var tvillingerne sat sammen, og de hentede en delt match mod Akshay Brita og Michael Thorbjornsen, men her var det ikke slut med danske point på leaderboardet.

– Læs mere: Mr. Ryder Cup 2.0

Mandag eftermiddags gjaldt det fourball, og mens Nicolai Højgaard og Alessia Nobilo tabte 2/1 til William Moll og Rachel Heck, så vandt Rasmus Højgaard og Emilie Alba-Paltrinieri en knusende sejr på 5/4 over Akshay Brita og Yealimi Noh. Samlet førte USA med 7,5 – 4,5 efter førstedagen.

– Læs mere: Tre x Bjørn og Hansen

Tirsdag blev turneringen så sluttet af med 12 singler, og her kæmpede Europa flot for sin sag, og de første point stod de to danskere for. Først vandt Rasmus Højgaard 1/0 over William Moll, mens Nicolai Højgaard vandt 4/2 over Camon Claycomb. Desværre var det ikke nok, og USA kunne rejse hjem med en kneben sejr på 12,5 – 11,5.

– Læs mere: Jesper bliver topchef i USA

Alt i alt en rigtig flot turnering for de to unge danske talenter, der samlet henter 4 point. De viser påny flot spil, og hvem ved, måske er det dem, der engang ud i fremtiden skal spille med i “de voksnes” Ryder Cup.

Junior Ryder Cup, resultat.

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

X