Hotel Søpark Maribo golfophold
FLOT DANSK START I GENERALPRØVE TIL THE OPEN

FLOT DANSK START I GENERALPRØVE TIL THE OPEN

Af Peter Skott Carlsen.

Det er ugen før den 147. udgave af The Open Championship, og som generalprøve bliver der spillet Aberdeen Standard Investments Scottish Open med deltagelse af hovedparten af den europæiske elite krydret med en række stjerner fra PGA Touren. Turneringen begyndte torsdag, og her var alle fem danskere rundt i par eller bedre.

Bedste danske runde stod Søren Kjeldsen, da han med blot en enkelt bogey på scorekortet var rundt i 66 slag (-4), hvilket placerer ham på en 15. plads. Også Lasse Jensen og Lucas Bjerregaard var med -3 og -2 rundt under par, mens Thomas Bjørn og Jeff Winther netop var rundt i par. Efter åbningsrunden ser cutgrænsen ud til at blive på -2.

– Læs mere: Stjernefelt varmer op til The Open i Skotland

Son nævnt i indledningen har en række spillere fra PGA Touren valgt at stille til start i Skotland, og af dem tog Luke List føringen i -7, mens Rickie Fowler i -6 og Patrick Reed i -5 også er at finde i top-10.

Forsvarende mester i denne uge er Rafa Cabrera-Bello, mens spanieren fik ingen særlig godt start med en runde i -2.

Der er rigtig meget at spille for i denne uge, for de 156 spillere til start. Ikke blot er turneringen en del af Roles Series, hvilket betyder 7 mio. dollars i præmie, der er også mange verdensranglistepoint på spil. Men for nogle er målet også at spille sig til en af de sidste pladser i The Open. Der er tre invitationer til de bedste spillere i top-10, der ikke allerede er kvalificeret. Indtil videre er det kun Thorbjørn Olesen og Nicolai Højgaard, der er med i sæsonens tredje major.

Aberdeen Standard Investments Scottish Open, leaderboard.

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Gå ikke glip af de seneste nyheder fra golfens verden, nye konkurrencer og meget mere - og vi lover at 

Tak for din tilmelding!

X