BACKTEE Ladies Golf
FLOT SEJR TIL ADAM PEDERSEN VED THE JUNIOR OPEN CHAMPIONSHIP

FLOT SEJR TIL ADAM PEDERSEN VED THE JUNIOR OPEN CHAMPIONSHIP

Af Peter Skott Carlsen.

Adam Pedersen gik ind til finalerunden som den førende spiller i netto-rækken ved The Junior Open Championship på St Andrews, og selvom han sluttede med sin dårligste runde i turneringen, var sejren aldrig i fare, og en meget flot titel blev føjet til cv’et.

Store navne som Patrick Reed og Moriy Jutanugarn har tidligere vundet The Junior Open Championship, og i år var det Martin Vorster fra Sydafrika, der vandt brutto-rækken, mens Tsubasa Kajitani fra Japan og Jayden Ford fra New Zealand sluttede på anden- og tredjepladsen.

– Læs mere: Next stop The Open

Efter at have været rundt i 68 slag (-2) de første to runder sluttede Adam Pedersen af med en runde i 75. Dermed blev det til en 8. plads i brutto-rækken, men i netto-rækken var der ingen tvivl. Her vandt danskeren en overlegen sejr, da han med -8 sejrede med fem slag foran Jayden Ford. Blot fire ud af 85 spillere i finalen sluttede under par i netto-rækken, så man må sige, at Adam Pedersen virkelig leverede en flot præstation.

For Danmarks anden deltager, Sarah Skovgaard Blis, blev turneringen lukket med en runde i 74 slag (73 slag netto), og det rækker til en 43. plads i brutto-rækken og en 47. plads i netto-rækken.

The Junior Open Championship, resultat.

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Gå ikke glip af de seneste nyheder fra golfens verden, nye konkurrencer og meget mere - og vi lover at 

Tak for din tilmelding!

X