PING
FLOTTE DANSKE RESULTATER I USA

FLOTTE DANSKE RESULTATER I USA

Af Mogens Nielsen

Nøjagtig som i tredje runde, var der i søndagens finale på LPGA Tour otte slags forskel på  Emily K Pedersen og Nanna K. Madsen, der sluttede i hver sin ende af feltet. Thailænder vandt efter omspil. Læs også om hvordan det gik Sebastian Cappelen på Web.com Tour efter fire runder i 60’erne.

Thailænderen Thidapa Suwannapura vandt Marathon Classic på LPGA Tour. Sammen med Brittany Lincicome fra USA, var hun sluttet i samlet 14 under par, efter de to damer havde gået finalerunden i henholdsvis 65 og 67. Mens Lincicome kun formåede par på sine sidste seks huller, var Suwannapura sluttet med eagle og birdie for også at komme til 14 under. De to var et slag bedre end canadieren Brooke M. Henderson på tredjepladsen.

Læs også: Vandt Scottish Open, men missede putt for 59

Omspillet om sejren vandt Suwannapura, idet hun lavede birdie mod par på første omspilshul, 18. par 5.

Nanna K. Madsen gik igen en god runde. Det blev 67, fire under par og hun rykkede frem til en slutplacering som delt nummer 16. Dermed skulle hun på ranglisten rykke fra nummer 108 til 99.

Derimod rykker Emily K. Pedersen fra nummer 113 til 117 trods finaledeltagelsen. Som lørdag brugte Emily otte slag mere end Nanna, nemlig 75 og sluttede som nummer 71 og sidst i finalefeltet.

Marathon Classic, Slutresultat

På Web.com Tour gik amerikaneren Cameron Champ wire to wire, som man kalder det, når man fører gennem alle fire runder. Champ der nu også kan kalde sig Champ of Utah Championship, sluttede i 24 under par og var et slag foran Steven Ihm. De fem første i slutstillingen alle fra USA.

Sebastian Cappelen gik sidste runde i tre under par 68. Med de meget lave scores i toppen, betød det alligevel et tab på tre placeringer til en sluttelig delt 17. plads i 16 slag under par totalt! En under par efter de første 14 huller, blev det tre birdies og en bogey på de sidste fire for runden i 68. Sebastian vinder fem pladser på ranglisten og bliver nu nummer 59. Efter en svær start på sæsonen, er Sebastian dog tydeligvis kommet i form, og der skal nok komme flere gode placeringer til ham i sæsonen.

Utah Championship, Slutresultat

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Gå ikke glip af de seneste nyheder fra golfens verden, nye konkurrencer og meget mere - og vi lover at 

Tak for din tilmelding!

X