Backtee Mens Golf
FORRYGENDE SØNDAG FOR NA, DER ENDELIG VANDT IGEN

FORRYGENDE SØNDAG FOR NA, DER ENDELIG VANDT IGEN

Af Søren Amstrup

Hele syv år skulle der går for Kevin Na før den anden sejr kom på PGA Touren. Og sikke en måde den kom i hus på. Der var mange bejlere til titlen og trofæet, men Na puttede helt forrygende, og så kunne han endelig lade sig hylde som vinder igen.

Kevin Na, den 34-årige amerikaner, startede A Military Tribute at The Greenbrier før førerbolden, der bestod af landsmændene Kelly Kraft og Harold Varner III. Det tog et par huller for Na at spille sig varm, men fra fjerde hul så han sig ikke tilbage. Hverken Kraft eller Varner, der begge startede et slag foran Na, ramte dagen, og da Na begyndte at rulle sine putts i, havde resten af feltet ikke en chance.

Sejren kom i hus, i særdeleshed pga. utrolige seks birdies på syv huller mellem fjerde og tiende hul. Var man modspiller, må man gradvist have mistet modet undervejs, da Kevin Na udbyggede sin føring hul for hul i den periode. Han kom foran med fem slag, og der var kun kortvarigt spænding om udfaldet, da Na fik dagens eneste bogey på 11. hul og Kraft samtidig kom indenfor tre slag.

Men som nævnt så ramte Kraft ikke dagen, og hans finalerunde endte i par efter en afsluttende birdie på 18. Kevin Na sluttede med en søndagrunde i 64 slag, og det var altså nok til at slå Kraft med fem slag på andenpladsen.

Brandt Snedeker sluttede på tredjepladsen med Jason Kokrak, mens chilenske Joaquin Niemann sikrede sit PGA Tour kort med en delt femteplads. En placering han delte med bl.a. Harold Varner og Sam Saunders. Bubba Watson gik i to over par, og han sluttede på en delt 13. plads.

Phil Mickelson udmærkede sig ved igen at komme i fokus pga. et regelbrud. Situationen kan ses her, og den kommer i hælene på Mickelsons protest mod USGA, arrangøren af US Open på Shinnecock i juni. Mickelson sluttede som nummer 65.

I næste uge spilles John Deere Classic på TPC Deere Run, og Bryson DeChambeau er forsvarende vinder.

Slutstilling A Military Tribute at The Greenbrier

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Gå ikke glip af de seneste nyheder fra golfens verden, nye konkurrencer og meget mere - og vi lover at 

Tak for din tilmelding!

X