PING
GOLFBOLD MED INDBYGGET GPS RAMMER SNART HYLDERNE

GOLFBOLD MED INDBYGGET GPS RAMMER SNART HYLDERNE

Af Peter Skott Carlsen

Golfspillet er en af de sportsgrene, hvor udstyret igennem mange år har været inde i den største udvikling. Fra de første mennesker slog de første slag og til nu, er der sket utroligt meget, og inden længe vil teknologien bringe golfbolden til et hidtil uhørt stadie. I 2018 vil man nemlig kunne købe en golfbold med indbygget gps.

Det har i flere år været muligt at købe forskellige ure og andet udstyr, der kan fortælle, hvor henne på banen man er, og hvor langt man har til hullet. Men det kunne også være rart altid at vide, hvor ens golfbold er røget hen, og det råder OnCore Golf nu bod på. De har nemlig fremstillet en golfbold med gps, der vil kunne fortælle inden for 30 cm., hvor golfbolden befinder sig. Udover via en app at kunne holde øje med bolden, vil man med den nye teknologi blandt andet kunne aflæse, hvor højt bolden flyver, hvor lang tid den befinder sig i luften, og udgangshastigheden fra tee.

Man vil præsentere den revolutionerende bold på PGA Showet i Florida i starten af det nye år, og så er det planen, at bolden kommer på hylderne i sommeren 2018. Prisen vil være cirka 160 kr. pr. bold.

Foto: OnCore Golf.

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Gå ikke glip af de seneste nyheder fra golfens verden, nye konkurrencer og meget mere - og vi lover at 

Tak for din tilmelding!

X