HAASTRUP FLYVENDE FRA START I “MAJOR”

HAASTRUP FLYVENDE FRA START I “MAJOR”

Af Peter Skott Carlsen.

Mark F. Haastrup har cirka 34.000 op til top-15 på Road to Ras al Khaimah Rankings, så et topresultat vil være kærkomment i denne uge i Kazakhstan, hvor præmiesummen er på hele 450.000 euro. Turneringen begyndte torsdag, og her var alle fem danskere i par eller bedre.

Kazakhstan Open presented by ERG bliver i år spillet på Zhailjau Golf Resort, og her havde Mark F. Haastrup hele syv birdies på en flot åbningsrunde i 66 slag (-2). Dermed er han på en delt andenplads, mens Moritz Lampert fra Tyskland fører et slag bedre.

– Læs mere: Ny stor uge med danskere på tour

Der er yderligere fire danskere til start i Almaty, og som nummer 23 og 42 er Morten Ørum Madsen (-3) og Martin Ovesen (-2) indenfor cutgrænsen, mens Joachim B. Hansen og Jeppe Pape Huldahl er lige udenfor efter runder i -1 og par.

Kazakhstan Open presented by ERG, leaderboard.

Related posts

X