DANSK KVARTET VISER KLASSE I KINA OG SPANIEN

DANSK KVARTET VISER KLASSE I KINA OG SPANIEN

Af Peter Skott Carlsen.

Der var ingen danskere med ved Masters, men i denne uge vender de ordinære turneringer, og der er i alt ni danskere til start på Europa Touren og Challenge Touren. Af dem fik Joachim B. Hansen og Thorbjørn Olesen den bedste start, men der var også flotte runder af Søren Kjeldsen og Jeff Winther.

I sæsonens første turnering på Challenge Touren missede Joachim B. Hansen cuttet i Kenya, men chance for revanche er der i denne uge i Kina, hvor der spilles Belt & Road Colorful Yunnan Open. Ude som en af de første torsdag spillede den 27-årige dansker en flot runde, og undervejs var han fremme på førstepladsen. Scoren kom til at lyde på 667 slag (-5), og det placerer ham helt fremme på 5. pladsen med kun et enkelt slag op til førstepladsen.

– Læs mere: Danskere på tour igen

Det var kun Joachim B. Hansen, der brød par på åbningsrunden, men Mark F. Haastrup var med en runde i par tæt på. Martin Ovesen var rundt i +1, Jeppe Huldahl var rundt i +2, mens Morten Ørum Madsen i +4 lige nu er eneste dansker udenfor cutgrænsen.

– Læs mere: Masters vinder i suveræn føring på Race to Dubai Rankings

Fra Kina videre til Spanien, hvor verdens nummer fire, John Rahm, er højst rangerede spiller ved Open de España. Den langtslående spanier kommer direkte fra Masters, hvor han blev nummer fire, og på Centro Nacional de Golf ved Madrid, leverede han på ny en flot runde, da han var rundt i 67 slag (-5), som betyder en delt 3. plads. Paul Dunne og Marc Warren fører i -6.

De danske spillere har ikke været i aktion i et stykke tid på Europa Touren, men det var ikke rust, der prægede deres spil på åbningsrunden. Thorbjørn Olesen var rundt i 68 slag (-4) og er nummer 14, mens Søren Kjeldsen og Jeff Winther er lige efter i -3. Fjerde dansker i feltet er Lasse Jensen, men med en score på +2 skal der kæmpes fredag for at klare cuttet.

Belt & Road Colorful Yunnan Golf Open, leaderboard.

Open de España, leaderboard.

Relaterede artikler

X