My Home
HARMAN FØRER MED TRE PÅ HAWAII

HARMAN FØRER MED TRE PÅ HAWAII

Af Mogens Nielsen

I sidste uge blev Brian Harman nummer tre på PGA Tour at have ført undervejs. Nu fører han med tre slag på Hawaii og holder det hjem, tager han endnu et skridt mod den absolutte verdenstop.

Amerikaneren Brian Harman er i god form allerede fra starten af 2018. I sidste uge blev han udelt nummer tre i Sentry Tournament of Champions efter at have ført undervejs. Podiepladsen rykkede ham fra nummer 27 til 23 i verden.

Læs også: Asien beholdt sit forspring i Eurasia Cup

Nu fører Harman igen og endda med tre slag før de to finalerunder i Sony Open in Hawaii. Han er 13 under par, efter han fulgte den indledende runde i 64 op med bare 63 fredag.

Læs også: Kun Winther klarede finalekrav i Sydafrika

Der blev igen scoret lavt på Hawaii, hvor par er 70 i Honolulu. Zach Johnson og Chris Kirk, der selv præsterede 63 i første runde rykkede ned på andenpladsen, da begge gik  i 67. De deler dog andenpladsen med John Peterson, Tom Hoge og Talor Gooch. Alle amerikanere. Yderligere tre amerikanere er ni under par og også med i feltet med de største chancer for at snyde Harman i den sidste ende.

Blandt forhåndsfavoritterne ligger Justin Thomas delt nummer 17 i seks underpar, mens Jordan Spieth er nede som delt nummer 48 i tre under par.

Sony Open in Hawaii kan følges her og også ses direkte på C more Golf.

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Gå ikke glip af de seneste nyheder fra golfens verden, nye konkurrencer og meget mere - og vi lover at 

Tak for din tilmelding!

X