Haven
JOACHIM B. HANSEN I TOP TRE INDEN FINALE

JOACHIM B. HANSEN I TOP TRE INDEN FINALE

Af Nicolai Jaquet
Challenge Touren er i Kina, og her har Joachim B. Hansen lagt sig i en glimrende position inden søndagens finalerunde.

Belt og Road Colorful Yunnan Open bliver i disse dage afholdt i Kina. Årets anden turnering på Challenge Touren havde fem danskere til start. Tre klarede cuttet, og af dem har den ene lagt sig i top tre inden sidste runde.

Joachim B. Hansen leverede en ‘farverig’ runde i 68 slag – tre under par. Runden bestod af en eagle, fire birdies og tre bogeys. Sammenlagt er Hansen syv under par, og det er nok til en delt tredjeplads.

LÆS: Fem danskere er videre, de tre i top ti

Han har to slag op til den førende finne Kim Koivu på førstepladsen og et slag til amerikaneren Charlie Saxon på andenpladsen.

Feltets to andre tilbageværende danskere, Mark F. Haastrup og Jeppe Huldahl, ligger side om side i samlet en under par. Det giver en delt 22. plads, så for Haastrup og Huldahl er der også fine muligheder for at levere et godt resultat.

Joachim B. Hansen starter sin sidste runde klokken 10.19 kinesisk tid – det er klokken 04.19 dansk tid. Turneringen vises ikke på TV, men Golfavisen.dk skriver naturligvis om finalerunden efter den er færdigspillet. Forhåbentlig med dansk deltagelse i toppen – og også gerne helt i top.

Haastrup går ud 3.13 dansk tid og Huldahl klokken 2.51.

Stillingen efter tre runder kan ses her

 

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Gå ikke glip af de seneste nyheder fra golfens verden, nye konkurrencer og meget mere - og vi lover at 

Tak for din tilmelding!

X