Turkish Airlines
JOACHIM I SUPERRUNDE OG TRE I ALT ER VIDERE I KAZAKHSTAN

JOACHIM I SUPERRUNDE OG TRE I ALT ER VIDERE I KAZAKHSTAN

Af Mogens Nielsen

Efter fredagens cut i den pengestærke Kazakhstan Open, er tre danskere videre til weekendens finalerunder. Joachim B. Hansen blev fredag kun overgået af en spiller.

Med en præmiesum på 450.000 euro, hvoraf de 72.000 tilfalder vinderen, er Kazakhstan Open en af de mest pengestærke på Challenge Touren. Resultatet kan altså få stor betydning for pengelisten.

Fem danskere var til start og de tre er nu videre til finalerunderne. Det er Joachim B. Hansen, der har gået i runderne 71 og 64 og nu ligger på en delt 13. plads. 63 blev fredagens laveste og 64 kun scoret af Joachim og en spiller mere. Samlet er Joachim ni under par.

Læs også: Flyvende Kjeldsen på tredjeplads i Holland

På en delt 28. plads ligger Mark Haastrup, der med 66 var helt fremme torsdag. Fredag gik mark i par 72 og er totalt seks under par.

Tredje mand videre er Martin Ovesen som delt nummer 36 efter runderne 70 og 69, i alt fem under par.

Morten Ørum og Jeppe Huldahl missede cuttet.

Helt i top ligger englænderne Max Orrin og Ben Stow i 13 under par. To slag efter følger seks spillere på den delte tredjeplads.

Kazakhstan Open kan følges her

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

X