JON RAHMTE 65 OG LØB MED TIGERS TURNERING

JON RAHMTE 65 OG LØB MED TIGERS TURNERING

Af Mogens Nielsen

John Rahm vandt søndag aften Hero World Challenge efter birdieshow i sidste runde på Bahamas. Justin Rose nåede inden for minimal afstand af førstepladsen på verdensranglisten.

Patrick Cantlay i 64 gik bedst af alle i finalerunden af Hero World Challenge. Det indbragte ham femtepladsen i samlet 13 under par.

John Rahm gik i 65 og vandt helt suverænt i 20 under par. Tony Finau delte føringen med Rahm efter tredje runde, men med 69 måtte han nøjes med andenpladsen i 16 under.

Sejren indbragte Rahm en million dollars af den samlede præmiesum på 3,5 millioner.

Læs også: JB Hansen sluttede pænt på Mauritius

Justin Rose skulle have mindst en tredelt andenplads for at genindtage førstepladsen på verdensranglisten. Men Rose måtte nøjes med tredjepladsen alene i 15 under par efter 65 i sidste runde. Tredjepladsen giver ‘kun’ 19,20 point og dermed kommer Rose på 9,9607 mod Brooks Koepkas 9,9739 i gennemsnit! Havde der i stedet for 48 point til vinderen, været 50 point, havde Rose fået 20,00, hvilket havde været nok.

Turneringens vært Tiger Woods gik sidste runde i 73. Men da japaneren Matsuyama gik i 75, fik Tiger smurt sidstepladsen af på ham.

I den kommende uger, spiller PGA Tour QBE Shoutout, der er en special event og som sådan ikke tæller til verdensranglisten. Herefter holder touren juleferie.

Slutresultatet i Hero World Challenge kan ses her.

Relaterede artikler

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

X