KUN KJELDSEN TILBAGE I HOLLAND

KUN KJELDSEN TILBAGE I HOLLAND

Af Mogens Nielsen

Anden runde i KLM Open blev endestationen for både Lasse Jensen og Jeff Winther, mens Søren Kjeldsen er videre. Begge danske damer missede cuttet i The Evian Championship.

Cuttet i KLM Open blev et slag under par og det kunne hverken Lasse Jensen i en over par eller Jeff Winther i fire over leve op til.

Dermed er kun Søren Kjeldsen tilbage i weekendens finalerunder. Søren kunne med en lidt blandet runde i to slag over par ikke leve op til torsdagens 66, og rykkede i samlet tre under par 33 placeringer ned til en delt 36. plads.

Kineseren Ashun Wu er i 12 under par totalt stukket lidt af, idet han er tre slag foran Jonathan Thomson fra England på andenpladsen.

KLM Open kan følges her

De to danske damer er begge ude af Majorturneringen Evian Championship i Frankrig. Cuttet blev godt nok så højt som tre slag over par, men trods flotte 68 fredag, sluttede Nicole Broch Larsen i fem over totalt. Det var torsdagens indledende runde i 79, der ødelagde Nicoles muligheder. Nanna K. Madsen kom ind i samlet i seks over par efter anden runde i 73.

Læs også: Joachim B. i superrunde

Turneringen føres i otte slag under par og deles af amerikanerne Amy Olsen og Mo Martin samt Maria Torres fra Puerto Rico og Mi Hyang Lee fra Korea.

The Evian Championship kan ses direkte hver dag på Viasat Golf og kan på nettet følges blandt andet her

Related posts

X