KUN WINTHER KLAREDE FINALEKRAV I SYDAFRIKA

KUN WINTHER KLAREDE FINALEKRAV I SYDAFRIKA

Af Mogens Nielsen

Jeff Winther blev eneste danske finalist i BMW South African Open. Super comeback af Kjeldsen var ikke nok, men værdifuldt med tanke på de kommende opgaver.

Jeff Winther gik med to birdies og to bogies i par og stadig fire under par, faldt han 12 pladser tilbage og ligger delt nummer 20, to slag fra top 10. Jeff bliver desværre eneste danske i weekendens finalerunder.

Lucas Bjerregaard var med en god start fra 10. hul kommet flot tilbage og indhentet det tabte fra torsdag. Men hjemad kostede dobbeltbogey, bogey på andet og tredje hul cuttet, trods runden blev i en under par. Men en over totalt var to slag fra at komme videre, da cuttet fladt i en under par. Lass Jensen  sluttede også med to slag for meget efter en runde i 74.

Læs også: Europa er bagud ud i Eurasia Cup

Super comeback af Kjeldsen ikke nok, men værdifuldt
Søren Kjeldsen var efter 79 torsdag nok indstillet på, at fredagens runde reelt blev en træningsrunde. Det resulterede i dagens bedste danske resultat i 67 slag, men naturligvis ikke nok til at komme videre. Det må trods alt give en god fornemmelse inden ørkenvandringringerne, der starter i næste uge med turneringen i Abu Dhabi. Søren var endda to over par efter seks huller, men præsterede så syv birdies på de næste ti.

Morten Ørum gik i 75 og dermed sluttede vinderen af turneringen fra 2014 som sidste mand i et danske femkløver.

Læs også: Ørne sendte Winther i top 10 i Sydafrika

Helt til tops ligger nu englænderen Chris Paisley, der forbedrede sin i forvejen gode runde torsdag i 66 til 65 og nu er 13 slag under par, ligesom franskmanden Adrien Saddier, der gik dagens bedste i 63. Begge frister ellers en tilværelse mellem nummer 250 og 300 på OWGR. De to har taget afstand, da tredjepladsen indehaves i ni under par.

BMW South African Open, Leaderboard og Livescoring

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *