LEGENDARISK CADDIE GØR COMEBACK FOR FEDEX CUP VINDER

LEGENDARISK CADDIE GØR COMEBACK FOR FEDEX CUP VINDER

Af Peter Skott Carlsen

Han var igennem 25 år caddie for Phil Mickelson, men samarbejdet stoppede i juni sidste år. I denne uge gør Jim “Bones” Mackay så comeback, og det er ikke en hvilken som helst spiller, der bliver hans arbejdsgiver.

Det kom som en stor overraskelse for de fleste, da Phil Mickelson og Jim “Bones” Mackay bekendtgjorde, at de stoppede det succesrige samarbejde efter 25, og mens Mickelson fortsatte med sin bror som caddie, har “Bones” blevet en succesfuld banereporter for Golf Channel og NBC.

– Læs mere: Verdens bedste legede sig til suveræn sejr

Nu er “Bones” så tilbage på Waialae Country Club og Sony Open in Hawaii for første gang siden 1992, og dengang var hans nye arbejdsgiver ikke engang født. I denne uge vil “Bones” gøre comeback, når han er på baggen hos den forsvarende FedEx Cup vinder, Justin Thomas, der blev født i 1993.

– Læs mere: Dopingspøgelset spøger fortsat på PGA Touren

Justin Thomas har normalt Jimmy Johnson som fast caddie, men han har fri i denne uge for at komme sig efter en fodskade, og derfor har “Bones” sagt ja til for en enkelt uge at vende tilbage til rampelyset.

Sony Open in Hawaii blev ikke kun vundet af Justin Thomas i 2017. Det var også i sidste års udgave, at han startede turneringen med en runde i 59 slag.

 

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Gå ikke glip af de seneste nyheder fra golfens verden, nye konkurrencer og meget mere - og vi lover at 

Tak for din tilmelding!

X