LEXI GAV FELTET EN LEKTION

LEXI GAV FELTET EN LEKTION

Af Mogens Nielsen

Danskerne holdt sig for en gangs skyld tilbage i slutstillingen, da Lexi Thompson i overbevisende stil vandt sæsonens anden og karrierens niende sejr på LPGA Tour.

Nanna K. Madsen sluttede på en delt 42. plads og Nicole Broch Larsen på en delt 71. plads i Indy Women in Tech Championship presented by Guggenheim på LPGA Tour.

I finalerunden gik Nanna i par efter lidt af det hele på kortet, som blandt andet en eagle på et par 4 hul og en dobbeltbogey også. Runden i par kostede 12 placeringer.

På pengelisten er Nanna K. Madsen ikke noteret, idet hun først fra næste sæson er fuldt medlem af LPGA Tour. Indtil da noteres hendes indtjening på en ‘Non member earning list’. Den delte 71. plads sender Nicole Broch Larsen fra nummer 67 til 69 på ranglisten Race to CME Globe.

Lexi Thompson vandt overbevisende, da hun sluttede 19 under par for de bare tre runder. Fire slag efter kom Lydia Ko og fem slag efter blev Minjee Lee nummer tre. Den islandske rookie Olafia Kristinsdottir fik karrierens bedste resultat med en udelt fjerdeplads seks slag efter vinderen.

Indy Women in Tech Championship, Slutresultat

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *