LUCAS FØRER I SKOTLAND

LUCAS FØRER I SKOTLAND

af Mogens Nielsen

På Kingsbarns var Lucas Bjerregaard fredag fejlfri med syv birdies, og han fører nu Alfred Dunhill Championship sammen med en italiener. Søren Kjeldsen i en god runde rykkede også frem. I Irland cuttes der på Challengetouren og to danskere er videre, mens en tredje stadig kæmper på banen.

Lørdag blev der scoret lavt af spillerne i toppen af Alfred Dunhill Championship. Ikke mindst på Kingsbarns, hvor Lucas Bjerregaard gik sin anden runde. Lucas præsterede en flot runde i 65 slag efter syv birdies, og ni under par totalt, deler han førstepladsen med Andrea Pavan fra Italien, (63 på Old Course) før han lørdag skal spille Carnoustie, som er den formodede sværeste af de tre baner.

På Kingsbarns var englænderen Ashley Chesters i 64 et slag bedre end Lucas. Finnen Mikko Ilonen gik også Old Couse i bare 63 slag. Ilonen ligger sammen med Chesters nu på en delt sjetteplads i syv under par totalt, efter begge torsdag var over par i første runde. Foran sig har de tre spillere i otte under par.

Læs også: Ny sæson på PGA Tour skudt i gang

På St. Andrews Old Course gik Søren Kjeldsen i fire under par efter en super afslutning med tre birdies på de sidste fire huller. Søren ligger lunt placeret på en delt 18. plads.

Lasse Jensen spillede fredag netop Carnouistie, hvor han kom rundt i par efter at have været to under ved turnen med start på tiende. Lasse ligger også i par samlet på cutgrænsen som delt nummer 56.

Alfred Dunhill Championship kan lørdag følges direkte på Viasat Golf fra klokken 14. Stilling scores kan følges på nettet her.

Challengetouren spiller Monaghan Irish Challenge. Her cuttes der fredag og både Victor Østerby og Mark Haastrup var rundt i en under par og er videre fra omkring en delt 35. plads. Matin Ovesen er stadig på banen og kan også nå at komme med videre. Det kan Morten Ørum desværre ikke, selvom han også mangler nogle huller i sin anden runde.

Monaghan Irish Challenge kan følges her

Relaterede artikler

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

X