LUFFE SLOG SIN ALDER MED HELE FEM SLAG

LUFFE SLOG SIN ALDER MED HELE FEM SLAG

Sct. Knuds Golfklubs mangeårige træner, Herluf Hansen, har såvidt vides sat dansk rekord i at slå sin egen alder

Det er ikke mange ældre golfspillere beskåret »at slå sin egen alder.« Det vil sige at spille en runde i færre slag end det antal år, man har levet. Som regel er det gamle professionelle spillere, det lykkes for, og det er faktisk sket mange gange for en dansker, den tidligere træner i Sct. Knuds Golfklub i Nyborg gennem 34 år, Herluf Hansen. Ja, så mange gange, har han gjort det, at han ikke kan huske antallet mere nøjagtigt, end at det må være mellem 10 og 15 gange, og at første gang var, da han netop var fyldt 70 og scorede en 69’er.

Men onsdag den 29. juli – fem dage før han blev 77 år – i år vil han formentlig huske længe, for i herrernes onsdagsmatch på Sct. Knuds-banen præsterede han en personlig slå-sin-egen-alder-rekord, som – såvidt vides – også må være dansk rekord.

Dengang 76-årige Herluf Hansen – blandt venner kaldet »Luffe« – gik fra gul tee en runde i 71 slag brutto og slog dermed altså sin egen alder med hele fem slag – ovenikøbet i blæsevejr.

»Luffe« – der spillede fra handicap 4,8/spillehandicap 5 – startede ellers runden med to bogeyer, og siden blev det kun til en enkelt bogey mere på 7. hul, par 5, men til gengæld scorede han fire birdier – på 3. hul (par 3), 8. hul (par 5), 11. hul (par 4) og 16. hul (par 5). Han var ét slag over par på de første i nuller og to slag under par på de sidste ni. Det gav ham 42 stablefordpoints, og efterfølgende blev han nedreguleret til handicap 4,0/spillehandicap 4.

Kun kort spil-træning

– Jo, det var en dejlig golfdag, hvor meget lykkedes, selvom jeg ikke holede et putt på over halvanden meter. Til gengæld mistede jeg heller ikke et putt under halvanden meter, fortæller Herluf Hansen, der desuden holede et bunkerslag på 11. hul for en birdie og i flere tilfælde slog bolden så tæt på flaget fra greenbunkers og andre positioner udenfor greenen, at han kun behøvede et enkelt putt for en par.

Dermed lukrerede »Luffe« på, at han jævnligt og muttersalene træner sit korte spil  – bunker-, chip- og pitchslag på det dertil indrettede areal i enden af klubbens driving range. Puttningen kan han træne dagligt i sin egen baghave på Præstevænget, hvor han i 30 år har en 9 hullers puttinggreen, som han selv plejer og klipper, ligesom »rigtige« greens bliver det. Det lange spil træner Herluf stort set aldrig, for dét sidder næsten lige så fast, som det altid har gjort – i kraft af en forbilledlig strakt venstrearm og et roligt, rytmisk sving.

Stort banekendskabHerluf-1

Herluf Hansen: – Jeg spiller kun to runder om ugen, henholdsvis onsdag sammen med min yngste søn, Casper, og lørdag morgen i en mindre, lukket herreklub. Det var faktisk lidt synd for Casper, da jeg spillede min 71’er, for han var rundt i 68 slag fra spillehandicap 0, men han måtte altså nøjes med andenpladsen i onsdagsmatchen, fordi jeg havde netto 66.

Herluf Hansen kender stort set hvert eneste græsstrå på Sct. Knuds, som han har haft som hjemmebane i ca. 60 år og spillet mindst 1000 gange. Dertil kommer, at to andre jævnlige medspillere, hans ældste  søn, Anders, og hans svoger, Thomas Kjær Nielsen, har arbejdet i greenkeeperstaben i mange år – Thomas ovenikøbet som chefgreenkeeper, et job, han i øvrigt overtog efter sin far, Harry Nielsen.

Både Casper og Anders har tilsammen været klubmestre 22 gange indenfor de seneste 25 år, mens Herluf selv været herremester fem gange og old boys-  og veteranmester tilsammen syv gange. Det er  pargolf – eller bedre, når Herluf spiller en familierunde med begge sine sønner og sin svoger. Både Casper og Anders har nemlig spillehandicap +1. Også Herlufs brødre, Svend Erik og Flemming, samt hans kone, Jette, har vundet klubmesterskaber, som hele familien Hansen i tidens løb har erobret 86 af!

40-50 træningsbolde

Selv håber Herluf Hansen, at han kan fortsætte med at spille golf i et lavt handicap mange år endnu, fordi han elsker det driske spil, hvor det ifølge »Luffe« hedder sig, at jo mere man øver sig, jo heldigere bliver man.

– Men tiden har ændret sig og mig på ét punkt, forklarer »Luffe. – Tidligere behøvede jeg kun at slå 10 træningsbolde som opvarmning til en runde. I dag behøver mine gamle, stive lemmer 40-50 stykker, inden jeg føler mig klar til at gå på 1. tee.

Uanset om Herluf er indehaver af den danske slå-din-egen-alder-rekord eller ej, har han for tid og evighed skrevet sig ind i den danske golfhistorie. I 1975 var han nemlig den første danske golfspiller, der klarede cuttet til til de sidste 36 huller i British Open, hvor han blev nr. 53 og vandt 75 engelske pund! Som amatør vandt han to danske mesterskaber, mens han som professionel vandt hele 10 danske mesterskaber. Jo, »Luffe« er en legende legende i dansk golf.

FAKTA

 

Selvom Herluf Hansen slog sin alder med seks slag den 29. juli og – måske – satte dansk rekord i den henseende, var hans præstation alligevel et stykke fra verdensrekorderne.

Rekorden for at slå sin alder med flest slag tilhører Ed Evarsti, der som 93-årig i 2007 spillede en runde i 72 slag i Sunningdale Golf & Country Club i London, Ontario, Canada.

Blandt de professionelle tilhører denne rekord new zealænderen Bob Charles, som i Bad Ragaz PGA Seniors Open i Schweiz på European Senior Tour scorede en 66’er, da han i 2012 var 76 år.

Reglerne siger i øvrigt, at banen skal være over 6000 yards, før en verdensrekord kan anerkendes.

Related posts

1 Comment

  1. seo

    Hello Web Admin, I noticed that your On-Page SEO is is missing a few factors, for one you do not use all three H tags in your post, also I notice that you are not using bold or italics properly in your SEO optimization. On-Page SEO means more now than ever since the new Google update: Panda. No longer are backlinks and simply pinging or sending out a RSS feed the key to getting Google PageRank or Alexa Rankings, You now NEED On-Page SEO. So what is good On-Page SEO?First your keyword must appear in the title.Then it must appear in the URL.You have to optimize your keyword and make sure that it has a nice keyword density of 3-5% in your article with relevant LSI (Latent Semantic Indexing). Then you should spread all H1,H2,H3 tags in your article.Your Keyword should appear in your first paragraph and in the last sentence of the page. You should have relevant usage of Bold and italics of your keyword.There should be one internal link to a page on your blog and you should have one image with an alt tag that has your keyword….wait there’s even more Now what if i told you there was a simple WordPress plugin that does all the On-Page SEO, and automatically for you? That’s right AUTOMATICALLY, just watch this 4minute video for more information at. Seo Plugin

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *