MATT KUCHAR FØRER MAYAKOBA MIDTVEJS

MATT KUCHAR FØRER MAYAKOBA MIDTVEJS

Af Mogens Nielsen

Matt Kuchar har lagt sig i spidsen efter anden runde i Mayakoba Golf Classic i Mexico. Du kan også læse om, hvordan det går Nicole Broch Larsen på LPGA Tour i Kina, hvor sidste runde spilles natten til søndag til dansk tid og hvor der stor  forskel i scores mellem top og bund.

Bubba Watson har gået to gode runder i Mayakoba Golf Classic på PGA Tour. Efter 64 i første runde, gik amerikaneren anden runde i samme score efter fem birdies i træk fra andet hul og to under på hjemvejen, og han er nu 14 slag under par.

Læs også: Moderat dansk fremgang i Sun City

Cameron Champ, som vi for nylig udråbte til en af de kommende stjerner, er på andenpladsen i 12 under par efter runderne 68 og 62. Syv spillere deler tredjepladsen i 11 under par, så der venter et par tætte og spændende runder på Playa del Carmen.

Stilling og Livescores kan følges her og turneringen transmitteres også på C More Golf.

Natten til søndag dansk tid, afgøres Blue Bay LPGA, der spilles på Hainan Island i Kina. Her er kun 80 spillere i feltet efter en Withdrawn og scores er ret vilde. Gaby Lopez fra Mexico fører i ni under, et slag foran verdensetteren fra Thailand Ariya Jutanugarn. Herefter er der fire slag ned til to spillere i fire under par. 70 spillere er over par for turneringen. Nicole Broch Larsen er eneste dansker, og hun er 10 over par efter runderne 76-77 og 73. Det lyder voldsomt, men faktisk er Nicole på en hæderlig delt 59. plads. Scores spænder nemlig fra de ni under par til 23 over par på 80. pladsen!

Viasat Golf sender direkte fra finalerunden fra klokken 04:00 til 09:00 natten til søndag.

På nettet kan damernes finalerunde følges her

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

X