Himmerland golfophold
MOLINARI KNUSTE FELTET

MOLINARI KNUSTE FELTET

Af Mogens Nielsen

Her kan du læse om storsejr til Italiens Francesco Molinari på PGA Tour. Om Sebastian Cappelen, der atter rykker frem på Web.com Tours rangliste og også se resultatet af damernes Major, der desværre ikke havde danskere i finalerunderne.

Den italienske stjerne Francesco Molinari gik 62 i sidste runde og vandt Quicken Loans National med hele otte slag foran Ryan Armour. Det hele blev sat på plads, da italieneren gik ud på de sidste ni to under par på de første ni. Her forsatte han med eagle på tiende efterfulgt af fire birdies og var så otte under for runden.

Tiger Woods gik sidste runde i 66 og endte på en flot delt fjerdeplads. Tiger spillede sig frem i feltet gennem alle de tre sidste runder.

Resultatet bragte Molinari en enkelt plads frem på verdensranglisten til nu nummer 16, mens Tiger rykkede 15 pladser frem og nu er nummer 67. Tiger har den fordel, at med få spillede turneringer (Kun 15 over 104 uger), skal hans gennemsnittet stadig kun deles med 40, når han stiller op.

Vi noterer os i den forbindelse, at manden på pladsen foran Tiger –  og dermed er nummer 66 – hedder Thorbjørn Olesen.

Quicken Loans National, Slutresultat

Sebastian Cappelen sluttede søndag på en udmærket delt 22. plads på Web.com Tour i Lincoln Lands Championship. Dermed rykkede Sebastian frem fra nummer 68 til 64 på ranglisten og lidt nærmere muligheden for at spille sig på PGA Tour. Sebastian har nu for første gang i et halvt år formået at spille sig i finalerunderne tre spilleuger i ræk.

I damernes Major på LPGA Tour KPMG Women’s LPGA Championship nåede de danske damer desværre ikke videre til pengegivende finalrunder.

Finalen blev en spændende affære med omspil mellem koreanerne Sung Hyun Park og So Yeon Ryu samt japaneren Nasa Hataoka, der alle var sluttet i ti slag under par og tre slag foran de nærmeste. Park vandt omspillet og fik en check på 547.500 dollars, mens de de to, der delte andenpladsen, måtte ‘nøjes’ med hver 290.806 dollars.

Slutresultatet kan ses her

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Gå ikke glip af de seneste nyheder fra golfens verden, nye konkurrencer og meget mere - og vi lover at 

Tak for din tilmelding!

X