MR. RYDER CUP 2.0

MR. RYDER CUP 2.0

Af Henrik Knudsen (kommentator Viasat Golf).

Den farverige englænder Ian Poulter, var det sikre wild card, da Ryder Cup-kaptajnen Thomas Bjørn skulle finde de sidste fire spillere.

”Vi burde lave om på kvalifikationsreglerne, så der er otte kvalificerede – 3 wild cards – og så Ian Poulter.”

Sådan sagde Thomas Bjørn ,efter at englænderen havde ført an i Miraklet på Medinah – og da den farverige Ian Poulter oven i købet havde spillet sig frem til en plads lige udenfor de kvalificerede otte spillere, så var det ingen overraskelse, at kaptajnen valgte ham som et af de fire Captains Picks. -Han er jo blevet Mr. Ryder Cup, sagde Bjørn med et smil ved udnævnelsen for nylig.

Ian Poulter har haft sit eget tøjfirma, og i flere år var han kendt for sit spraglede outfit.

Det var Seve Ballesteros, der var den ledende og inspirerende skikkelse på det europæiske Ryder Cup-hold i mange år – både som spiller og kaptajn. Selv efter sin død var han den store inspirator, hvilket blev tydeliggjort på Medinah i 2012, hvor alle de europæiske spillere bar hans silhuet på ærmet. Ved flere lejligheder blev der sendt blikke mod himlen, og flere spillere var inde på, at de følte, at han kiggede ned og holdt øje med dem.

Det europæiske hold var efter de to første dage i Chicago langt nede i sækken. Det lignede en amerikansk føring, der var umulig at indhente i søndagens singler. Men så trådte Poulter i karakter. I lørdagens sidste fourball spillede han sammen med Rory McIlroy, og de var på vej til endnu et nederlag. Men Poulter nægtede at give op, og på de sidste fem huller holede hans putts fra alle mulige steder og længder, et lidt uventet point blev sikret, og det gav europæerne en smule håb. Poulters intensitet, udspilede øjne og generelle udstråling smittede af på de andre. Kaptajnen ved den lejlighed – Seves gode ven José Maria Olazabal – sagde: -Seve lærte mig én ting frem for alt andet. Det var aldrig at give efter – aldrig give op – alt er muligt i dette spil. Og det var netop den ånd, som Poulter viste.

De fleste ved, at det endte med en europæisk sejr, men historien om manden, der mere end nogen anden stod bag, er måske knapt så kendt. En usædvanlig historie om en ung mand med en ukuelig tro på sig selv og sin evner. Ian James Poulters historie er en af den slags, der bliver færre og færre af i moderne golf.

Opvæksten
Han blev født i beskedne omgivelser i byen Hitchin og voksede op sammen med sin bror og forældre i byen Stevenage nord for London. Forældrene arbejdede hårdt, og selv Ian havde fritidsjob allerede som 11-årig. Han hjalp til i en tøjbod på det lokale marked, og det forlyder, at han var så værdsat en hjælper, at ejeren kunne finde på at overlade pasningen af boden til Ian i kortere perioder, da knægten var bare 12-13 år gammel. Moderen arbejdede også med tøj for et større varehus, så sønnen begyndte meget tidligt at gå op i hvordan han gik klædt. ”Ian var altid ulasteligt klædt på – omend i lidt spraglede farver – men altid med perfekte pressefolder,” fortæller hans første golftræner.

Den kontroversielle englænder med den store selvtillid kan også ærgre sig godt og grundigt over en misbrugt mulighed.

-Skolen var OK, men min største lidenskab var nu sport. Fodbold og golf, som jeg spillede med min storebror. Jeg var rimelig god til fodbold og var faktisk til prøvetræning hos Tottenham Hotspurs, da jeg var 13 år gammel. Det blev så ikke til noget, så det var nok vendepunktet. Jeg går stadig meget op i fodbold, og er en meget stor Arsenal-fan, men jeg valgte at koncentrere mig om golf, hvor jeg selv kunne bestemme min egen skæbne, siger Ian Poulter.

Han fik et job som assistant pro i den lokale golfklub, og der går mange historier om den unge mand, der solgte Mars Bars og tees til medlemmerne. Men ifølge Poulter selv, så drejede det sig mere om tøj. Noget han var god til – både til at folde det korrekt og sælge det. Og så havde han denne ufattelige tro på sine egne evner. Han fortalte alle, der gad at høre det, at han en dag ville vinde på Europa-touren og nok også blive verdens bedste golfspiller. Han fik lov til at træne ved siden af, men hvis han ville spille med i turneringer, så måtte han betale fuld greenfee. Og her skal vi nok finde forklaringen på en anden usædvanlig historie om ham. Nemlig at han blev pro med et handicap på 4. Det er meget usædvanligt, men når man ikke deltager i eliteturneringer, kan man ikke reguleres lavere end netop 4. Da han valgte at blive pro i 1996, vandt han den første turnering, som han deltog i, så det reelle handicap var nok noget lavere.

Bidt af Ryder Cup-feberen
Mens han arbejdede i proshoppen kom Ryder Cup til The Belfry – ikke langt fra Stevenage – og Ian og to kammerater havde skaffet billetter. De havde dog ikke råd til hotelværelser, som prismæssigt var skruet noget op i området omkring banen. Selv campingpladserne var fyldte og dyre, så de tre venner bankede på hos nogle lokale, og spurgte om de måtte få lov til at slå deres telt op i baghaven. Derefter stod den på golf om dagen og dåsemad og billig vin om aftenen. Da Ian så Nick Faldo lave hole-in-one på 14. hul i sin single match – og hørte brølet – var han solgt. Den slags ville han også være med til.

I 1999 spillede han Challenge Tour og rykkede året efter op på Europa-touren. Allerede i den første sæson vandt han Italian Open og blev senere kåret til Sir Henry Cotton Rookie of the Year. Den slags var lige noget for den opmærksomhedshungrende unge mand. Gavin Newsham, journalisten bag Poulters biografi, der udkom i 2013, skrev, at ”for ham er der kun én ting, der er værre end at blive talt om – det er IKKE at blive talt om.” Han var altid god for et godt citat til aviserne, og da hans mor ringede til SKY Sport og spurgte, hvorfor de aldrig viste hendes søn i dækningen, blev han ikke forlegen eller flov – nej han syntes det var smart gjort af hende – og så virkede det tilmed. I Danmark husker vi ham også som spilleren, der vandt Nordic Open på Simons i 2003, og det var medvirkende til, at han kom med på Ryder Cup holdet i 2004.

Det amerikanske eventyr
Ryder Cup skulle komme til at fylde mere i hans karriere, end han nok havde forestillet sig. Men i første omgang var det hans status som Ryder Cup-spiller, der gav ham adgang til den amerikanske PGA Tour. Og den chance valgte han at forfølge. Sammen med sin kone Kate og deres voksende familie flyttede han til Orlando i Florida og satsede på PGA Touren. Han har dog aldrig opgivet Europa-touren og vender trofast tilbage til de store turneringer, og familien har også stadig et hus i Milton Keynes i England.

Den urokkelige tro på sig selv har resulteret i en række sejre, hvoraf to World Golf Championships er de største. Men det har også givet anledning til nogle sjove og lettere kontroversielle udtalelser. F. eks. har han engang til et pressemøde sagt, at ”Jeg har ikke brug for nogen mentaltræner. Jeg ved godt, hvor god jeg er.” I et interview i Golf World i 2008 sagde han: ”I må ikke misforstå mig – jeg har masser af respekt for alle professionelle golfspillere. Men jeg ved, at jeg slet ikke har spillet op til mit potentiale – og når det sker, så er der kun Tiger og mig.” Den udtalelse kom han til at høre en del drillerier for.

Ian Poulter er også meget aktiv på Twitter. Han har her 2,3 millioner mennesker, der følger ham, og de kan ofte læse interessante udtalelser. Som f.eks. da han svarede igen på den amerikanske Ryder Cup-kaptajn Paul Azinger, der var lidt stødt over Poulters fejringer på banen: @PaulAzinger ”Zinger jeg vil råbe come on ved hvert eneste putt, der bliver holet. Min røv vil være oppe i luften hele dagen, medens jeg samler bolden op af hullet.” Men når man giver, må man også tage, og for et par år siden valgte han at holde en pause fra Twitter, da han havde været udsat for en del grove tweets. Der gik dog kun otte dage, så var han tilbage.

Hans store lidenskab for iøjnefaldende tøj har resulteret i, at han i en årrække havde sit eget tøjmærke, som han selv designede. Mest kendt blev det nok, da han stillede op i The Open i et par bukser med The Claret Jug på det ene ben. Det afstedkom i øvrigt en bemærkning fra Ballesteros, der det år var medkommentator på BBC. ”Det bliver det tætteste, han nogensinde kommer på den pokal.” Men der kom meget farverigt tøj ud af det, og han skabte en del opmærksomhed. IJP Design måtte dog lukke forrige år.

Bedst når presset er størst
Men uanset hans excentriske væsen, så vil det nok blive Ryder Cup, som Ian Poulter vil blive husket for. Eksemplet fra Medinah er måske det tydeligste, men han har en særlig forkærlighed for hulspil. Tænk bare på at han har vundet World Golf Championships Match Play og også Europa-tourens Volvo World Match Play. Og det er jo netop den slags spillere, man ønsker på sit hold i Ryder Cup. Poulter har spillet 18 matcher totalt, og han har kun tabt fire – og aldrig i single.

For et par år siden løb han ind i problemer med den ene fod, og han faldt ud af top 200 på verdensranglisten. Faktisk var han ved at miste sine spillerettigheder på PGA Touren, men i sidste øjeblik blev det opdaget, at PGA Touren havde glemt, at ranglisterne stadig også skulle regnes i dollars og ikke kun FedEx point – og den detalje reddede Poulter. Han svarede straks igen med at komme ind på andenpladsen i Players Championship, og så gik det ellers fremad igen. Og netop den evne til at præstere, når presset er allerstørst viste han igen i foråret. Han havde ved World Golf Championships Dell Match Play af en journalist fået at vide, at han ved at kvalificere sig til kvartfinalen ville komme i top 50 på verdensranglisten og dermed få en invitation til Masters. Poulter tabte derefter sin kvartfinale til Kevin Kisner, men journalisten havde regnet forkert. Poulter var nu på 51. pladsen og dermed ikke berettiget til en invitation. Skuffet tog han til Houston Open for at kæmpe om den sidste mulighed. Den eneste tilbageværende invitation ville nemlig gå til vinderen af netop denne turnering. Og minsandten om ikke Poulter her vandt sin første slagspilsturnering i USA. Det er den slags vinderinstinkt, som Bjørn og Europa har brug for.

Poulter er tilbage – og det er Ryder Cup tid igen. Næppe tilfældigt.

Ian James Poulter:
Født: 10. januar 1976 i Hitchin, England
Bopæl: Lake Nona, Orlando, Florida, USA og Milton Keynes, England
Sejre: ET 12, PGA Tour 3 (2 WGC tæller på begge tours) – andre: 6
Ryder Cups: 2004*, 2008, 2010*, 2012*, 2014* (*=europæisk sejr)
Ryder Cup Matcher: spillet 18, vundet 12 – 2 uafgjorte og kun 4 tabte.

Billedetekst: Ian Poulters vinderattitude fra Miraklet i Medinha går ikke så let i glemmebogen, når der diskuteres Ryder Cup.

Relaterede artikler

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

X