NEDTÆLLING TIL EUROPA MOD ASIEN

NEDTÆLLING TIL EUROPA MOD ASIEN

Af Mogens Nielsen

Fredag starter den Ryder Cup lignende holdmatch mellem Europa og Asien i Kuala Lumpur. Thomas Bjørn er kaptajn for Europas stjerner, der trods ‘udebane’ må påtage sig favoritværdigheden.

Eurasia Cup mellem Asiens og Europas bedste løber af stabelen i Kuala Lumpur fra fredag. Det er tredje gang denne event spilles, efter 10-10 i 2014 og en knusende europæisk sejr på 18,5 mod 5,5 i 2016. Der spilles som de to foregående gange på Glenmarie G & CC.

Europas hold består af Cabrera-Bello, Paul Casey, Paul Dunne, Ross Fisher, Matthew Fitzpatrick, Tommy Fleetwood, Tyrrell Hatton, Alexander Levy, Alex Noren, Thomas Pieters, Henrik Stenson og Bernd Wiesberger.

Læs også European Tours interview med Thomas Bjørn, der blandt fortæller om en afslappet juleferie og om, hvordan han nu, vi har skiftet årstal, for alvor mærker Ryder Cup nærmer sig.

Holdmatchen kan blive af stor værdi for Thomas Bjørn, da alle på holdet er blandt bejlerne til Europas Ryder Cup hold, uanset man vel ikke kan forvente, at spillerne ovenpå ferien er i optimal kamptræning.

Asiens hold med Arjun Atwal som kaptajn består af Li Haotong, Byeonghun An, Gavin Green, Kiradech Aphibarnrat, Khongwatmai, Poom Saksansin, S. S. P. Chawrasia, Ikeda, Anirban Lahiri, Tanihara, Kang og Nicholas Fung.

Det forventes, at de enkelte matcher og rækkefølgen af dem bliver offentliggjort her i løbet af torsdag.

Relaterede artikler

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

X