NY COBRA-HYBRID

NY COBRA-HYBRID

Af Jimmy Bak

Sidste efterår kom Cobra med King Oversizes-jern, der er blevet et hit blandt spillere, der ønsker mere tilgivelse, men uden at miste længde. Nu har de supleret med en hybrid også i oversize for at skabe det ultimative tilgivende combosæt. 

Køllehovedet er blevet bredere og større for at give en mere sikker fornemmelse ved opstilling til bolden. Designet er også med til at give en højere boldflugt, der er mere lige end tidligere.

Slagfladen er med den helt nye teknologi PWRSHELL, der dækker hele slagfladen og ikke kun sweetspot. PWRSHELL er større fleksibilitet ved boldtræf, der giver spillere mere længde, selv ved træf i yderzonerne.

For at forstærke både længde og tilgivelse er det nødvendigt at flytte så meget vægt i bunden af køllehovedet. Det har Cobra gjort ved først at fjerne vægt fra kronen ved at bruge TeXtreme kulfiber, der sparer 8 gram i forhold til andre hybridkøller med stål hoved.

I bunden er der i stedet placeret en tungstens vægt, så man får mindre spin, høj udgangsvinkel og dermed mere længde samtidig med en utrolig tilgivelse og kontrol. King OS hybrid er også udstyret med Cobra’s meget roste MyFly8 med SmartPad, der giver forskellige indstillingsmuligheder med hensyn til både boldflugt fra draw til fade og lofts, hvor køllehovedet stadig er vinkelret på sigtelinien ved opstilling til bolden.

Hybriden fås i tre modeller inddelt efter lofts og kommer med UST Recoil 460 ES grafit skaft. Grip er sort Lamkin Crossline for optimalt greb under svinget selv i regnvejr.

FAKTABOKS
Cobra Golf :
Web: www.cobragolf.com

Cobra King OS Hybrid vejledende pris 1.999 kr.

Fås i tre udgaver med lofts fra 19-22, 22-25 og 25-28 grader.

 

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *