ØSTERBYS NYE LIV

ØSTERBYS NYE LIV

Af Peter Nielsen

Victor Østerby kvalificerede sig tidligere på året til Asian Tour og har dermed taget hul på et nyt og spændende kapitel i sit liv.

Victor Østerby har en flot amatørkarriere bag sig, hvor han blandt andet har ligget nummer et på order of merit for danske amatører.

Som professionel er det blevet til adskillige turneringer på Nordea- og Ecco-touren, hvor den 23-årige dansker også har vist prøver på sit store talent med flere topresultater.

Tidligere på året lykkedes det ham at komme på Asian Tour via kvalifikationen. En fjerdeplads i final-stage i Thailand har kvalificeret den unge dansker til omkring 12 turneringer i 2016.

Asian Tour skal være et springbræt til Europa-touren, som Østerby prøvede kræfter med i sidste års Made in Denmark, hvor det dog blev til et mistet cut.

Victor Østerby debuterede på Asian Tour i Bangladesh Open, hvor det blev til en delt 58. plads. De næste udfordringer ligger i juni og juli i henholdsvis Thailand og Taiwan.

Fra gymnastik til golf

Hvornår begyndte du at spille golf?

Da jeg var 12 år gammel. Jeg har haft stor succes inden for gymnastik, men da min træner flyttede ud af landet, og der ikke var nogen til at overtage hans rolle, stod jeg tilbage uden noget. Det startede lidt tilfældigt med en ven fra folkeskolen, som havde golfkøller stående i et skur. Vi begyndte at slå til æbler i haven, hvorefter vi tog ud til en fodboldbane og slog bolde, indtil vi blev smidt væk. Jeg fik mit eget junior sæt. Min far samlede boldene sammen til mig  på en eng, før jeg meldte mig ind i Smørum golfklub. Jeg spillede mig hurtigt på førsteholdet og begyndte at spille og træne med personer, som udfordrede mig og gjorde mig endnu bedre. Jeg besluttede mig ret hurtigt for, at golfen var den rigtige vej for mig.

Hvad er dit mål med Asian Tour?

Asian Tour tilbyder mig ikke mange starter det første år, da der er mange turneringer, som er i samarbejde med Europa-touren og Japan Tour. Jeg får dog ca. 12 turneringer, hvor jeg vil knokle for at spille mig i top 60. Asian Tour skal være et springbræt for mig ind på Europa-touren.

Bosat i Thailand

Hvilke oplevelser har Asian Tour givet dig indtil videre?

-De få turneringer, jeg har spillet derude, har været helt fantastiske. Min største oplevelse har været at opleve et land som Bangladesh. Landet er utroligt fattigt, og de eneste flotte bygninger, jeg så, var ejet af militæret. Himlen er dækket af et gråt lag smog. Bangladesh var min første turnering, og mit første slag på første tee var selvfølgelig noget, som kildede i maven. Jeg har en ting, som jeg altid siger til mig selv i nervepirrende situationer, som hjælper mig utroligt meget: Det er det her, jeg spiller for!

Hvor har du bosat dig?

-Jeg har besluttet mig for at bosætte mig i Thailand i tre måneder for at gøre det nemmere at komme rundt til turneringerne – og for at holde udgifterne nede. Jeg skal bruge en del flere penge i år på turneringsudgifter. Derfor er det nødvendigt at bosætte mig derude. Jeg vil rigtig gerne have min egen caddie med ud på touren, men pengene rækker ikke til det endnu.

Hvad vil det betyde for dig at få en caddie?

-En caddie ude på Asian Tour vil kunne hjælpe mig med course management. Vi kan diskutere forskellige forhold ude på banen, som f.eks. vind og linjer på greens. En caddie vil også kunne hjælpe mig med at træffe beslutninger i svære situationer, og i bedste fald vil dette kunne spare mig et par slag på en runde.

 Hvordan hænger tour-livet sammen for dig økonomisk?

-Jeg har flere rigtig gode sponsorer, der bakker mig op. De gør de muligt for mig at rejse ud til mine turneringer. Hvis ikke det økonomiske fundament er på plads, er det ikke muligt at spille professionel golf.

Sponsorpleje vigtigt

 Hvordan plejer du dine sponsorer?

-Det er forskelligt for sponsorerne i forhold til, hvad jeg gør for dem. Jeg arrangerer  company days, hvor virksomhederne har mulighed for at networke med forretningspartnere og skabe gode kammeratskaber mellem medarbejderne og ledere. Derudover er der forskellige andre tiltag. Eksempelvis navn og logo på min hjemmeside.

Hvad består din træning af?

En typisk dag for mig består af fitness fra tidlig morgen. Derefter på golfbanen hvor jeg træner og spiller på banen. Spillet på banen er vigtigt for mig for, så jeg kan få den rette mængde kvalitet i min træning. Det er spillet på banen, som fortæller mig, hvor mine stærke og svage sider er, og hvad jeg fremadrettet skal træne på. Jeg bruger mellem 7-10 timer hver dag på golfbanen – nogle dage op til 12 timer. Jeg elsker at blive bedre. Det er det – og så konkurrencen – som driver mig.

Hvem er din favoritspiller?

Mit danske forbillede er Søren Kjeldsen. Hans måde at arbejde sig til sine resultater på er meget motiverende.

FAKTA

Victor Gebhard Østerby:

Født: 27. august 1992

Klub: Smørum Golfklub

Træner: Andreas Kali

Læs mere om Victor Østerby her

Related posts

1 Comment

  1. Fodboldbane

    Its actual spectacular, that’s the website you adore I agreeable it.
    Soccer acreage ambit are aloof artlessly aberrant during the aboriginal years of soccer. This in acknowledgment acquired difficulties for the soccer players.
    Fodboldbane

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *