Oplev Ankerdal, John Daly & Thomas Bjørn i Musikhuset 28.august

Oplev Ankerdal, John Daly & Thomas Bjørn i Musikhuset 28.august

Af Pressemeddelelse.

Made in Denmark, Aarhus Events og Musikhuset Aarhus arranger som optakt til Made in Denmark et talkshow, hvor Morten Ankerdal får besøg af Golflegenderne John Daly & Thomas Bjørn.

I dette talkshow kommer du helt tæt på to af golfsportens absolutte legender. Oplev Morten Ankerdal i samtaler med den flamboyante amerikanske golfstjerne John Daly og Danmarks mest vindende golfspiller gennem tiderne Thomas Bjørn.

—— KØB BILLET——

Historier, anekdoter, jokes og spørgsmål fra salen
Talkshowet vil være spækket med historier og anekdoter om de to legenders liv på og udenfor golfbanen.

John Daly
Den 52 årige golfspiller er noteret for 5 sejre på PGA Touren og har desuden vundet to Major-turneringer, nemlig US PGA Championship i 1991 og British Open i 1995.

Daly har været genstand for mange kontroverser på grund af sin opførsel både på og udenfor banen. Han har været gennem adskillige skilsmisser og har indrømmet at lide af alkoholisme og ludomani, På trods af dette er Daly en af de mest populære spillere på den amerikanske tour og han har stadig en massiv fanskare over hele verden.

Daly er udover sit kæmpe golftalent også en habil musiker med flere udgivelser bag sig.

—— KØB BILLET——

Thomas Bjørn
47 år og den til dato mest vindende golfspiller i Danmark. Han startede sin golfkarriere i sin fødeby Silkeborg, og professionel i 1993, hvorefter hans resultater siden har etableret ham som Danmarks bedste golfspiller og et af de største danske sportsnavne overhovedet.

I 1996 blev Thomas Bjørn den første danske vinder af en turnering på golfens Europa Tour, da han sejrede i Loch Lomond World Invitational. Siden er det blevet til 15 tuneringssejre på European Tour.

I 1997 blev han den første danske spiller, der kvalificerede sig til Europas Ryder Cup hold mod USA, en bedrift han formåede at gentage i 2002 og 2014. Han har desuden været vicekaptajn i 2004, 2010, 2012 og 2016. I december 2016 blev det offentliggjort, at Bjørn bliver kaptajn for det europæiske Ryder Cup hold i 2018. Denne turnering spilles til september i Paris.

Det bliver helt sikkert ikke kedeligt – de kan vi godt love!

Varighed: 2 timer og 30 minutter inkl. en pause. Bemærk, at sluttidspunktet kan variere.

—— KØB BILLET——

Related posts

X