OTTE DANSKERE KLAR TIL FINALERUNDER I SILKEBORG

OTTE DANSKERE KLAR TIL FINALERUNDER I SILKEBORG

Af Peter Skott Carlsen.

Også andendagen ved Made in Denmark bød på masser af fantastisk golf, og det var med Søren Kjeldsen som bedst spillende dansker. Sammen med syv landsmænd klarede han cuttet, og der er lagt op til et brag af en runde lørdag, hvor man udover de otte danskere også kan opleve en Ryder Cup vice kaptajn i førerbolden.

I starten af august vandt Nicolai Tinning Made in Denmark Challenge – by EnergiMetropol Esbjerg, og man må sige, at den 25-årige Søllerød-spiller har grebet chancen ved Made in Denmark. Som den eneste af de 15 danskere til start gik han begge de to første runder i 60’erne, og takket være 68 slag (-4) i anden runde spillede han sig frem på 9. pladsen i -7. En placering, der deles af Lucas Bjerregaard, mens Søren Kjeldsen med -6 leverede den bedste danske præstation. I alt otte danskere får to runder mere i Silkeborg, og flot er, at fire af dem ikke spiller på Europa Touren til daglig.

– Læs mere: Han spiller golf eller Kim Larsen

Bedst af alle har indtil videre været Christiaan Bezuidenhout fra Sydafrika. Blot en enkelt bogey har han lavet på de første 36 huller, og dagens runde i -7 var den bedste score, og den blev kun matchet af en enkelt spiller, og det var Lee Westwood. De to skal ud i lørdagens førerbold.

Danskernes placering efter 36 huller:

9. Nicolai Tinning: -7.
9. Lucas Bjerregaard: -7.
31. Søren Kjeldsen: -5.
31. Thomas Bjørn: -5.
48. Frederik Drejer: -3.
55. Niklas Nørgaard Møller: -2.
55. Joachim B. Hansen: -2.
55. Thorbjørn Olesen: -2.
— cut -2 —
74. Nicolai Højgaard: -1.
74. Jeff Winther: -1.
74. Lasse Jensen: -1.
113. Rasmus Højgaard: +2.
113. Anders Hansen: +2.
120. Morten Ørum Madsen: +3.
128. Thomas Nørret: +4.

Made in Denmark, leaderboard.

Relaterede artikler

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

X