Himmerland golfophold
ROLEX SERIES FORTSÆTTER MED IRISH OPEN

ROLEX SERIES FORTSÆTTER MED IRISH OPEN

Af Mogens Nielsen

Dubai Duty Free Irish Open er den fjerde turnering i Rolex Series og den anden af tre i træk som optakt til The Open. Seks danskere er med i feltet, hvor to fra OWGR’s top 10, sikrer gode point udover den store præmiesum.

På European Tour spilles i denne uge igen om en præmiesum på syv millioner dollars. Det er Irish Open, der er den eneste turnering på Touren, der haft tre forskellige danske vindere. Det var dog mens præmiesummerne var væsentlig lavere.

Søren Kjeldsen vandt i 2015, Thomas Bjørn i 2006 og Søren Hansen i 2002. Alle tre sejre opnået på forskellige baner.

I 2016 og 2017 vandt henholdsvis Rory McIlroy og Jon Rahm. Akkurat de to står om de største favoritter i år, hvor de mandag var nummer otte og fem på verdensranglisten og er de eneste i feltet fra top ti.

McIlroys og Rahms deltagelse sikrer, at der nøjagtig som i sidste uge i Paris er 38 verdensranglisten til vinderen.

Læs også: Ugens europæiske ranglister

Af de tidligere danske vindere er både Thomas Bjørn og Søren Kjeldsen med. De får selskab af Lucas Bjerregaard, Jeff Winther, Lasse Jensen (Billedet) og Thorbjørn Olesen.

Viasat Golf sender alle fire dage fra Irland. Teetimes og scores med meget mere kan følges via dette link

Efter en utroligt flot uge på Challenge Touren set med danske øjne, fortsætter denne Tour med Prague Golf Challenge i Tjekkiet. Her spilles om 185.000 euro i samlet præmiesum, eller fem tusind mere end i Made In Denmark.

Syv danskere i feltet skal forsøge at følge op på søndagens succes i Himmerland. Det er Mark F. Haastrup, Jeppe Huldahl, Rasmus Hjelm, Joachim B. Hansen, Victor Østerby, Daniel Løkke og Martin Ovesen.

Turneringen i Prag kan følges her

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Gå ikke glip af de seneste nyheder fra golfens verden, nye konkurrencer og meget mere - og vi lover at 

Tak for din tilmelding!

X