MASTERS NEDTUR: RORY GLIPPEDE EKSKLUSIV KLUB

MASTERS NEDTUR: RORY GLIPPEDE EKSKLUSIV KLUB

Af Nicolai Jaquet

Det lå i kortene, at Rory McIlroy var manden, der havde den bedste chance for at indhente Patrick Reed inden søndagens finale ved The Masters. Men Rory måtte endnu engang se drømmen om en ‘career grand slam’ fordufte.

Tre slag skilte Rory McIlroy og Patrick Reed, da de søndag gjorde sig klar på første tee på Augusta National. Da Patrick Reed få timer senere kunne iklæde den grønne jakke, var det med McIlroy på en delt femteplads seks slag efter.

To over par lød scoren for nordireren og endnu engang måtte Rory udskyde drømmen om Masters-sejren og en ‘career grand slam’. Fire majors er det hidtil blevet til for McIlroy i karrieren – med sejren på Augusta lader vente på sig.

En career grand slam dækker over, at en spiller vinder alle fire majors i løbet af sin karriere. Og med tanke på, hvor mange store golfspillere der gennem tiden har beriget sporten, er det et fåtal, der har meldt sig ind i grand slam klubben.

LÆS: Patrick Reed vandt Masters fra spids – men det kneb

Fem mand i klubben

Gene Sarazen var den første, da han i 1935 vandt den kun anden udgave af Masters. I 1953 var det så Ben Hogans tur, da han vandt The Open på Carnoustie.

Senere var det så Gary Player, der vandt sin første U.S. Open titel og fuldente sin grand slam. Det var på Bellerive i 1965. Året efter fulgte Jack Nicklaus det op ved at vinde The Open på Muirfield. Siden da er det kun Tiger Woods, der har opnået en career grand slam – fuldendt på St. Andrews ved The Open i 2000. Woods og Nicklaus har faktisk begge vundet tre career grand slams i deres karriere!

Tiger har faktisk vundet fire majors i træk. U.S. Open, The Open og PGA Champions i 2000 og Masters i 2001. Denne vanvittige bedrift kaldes populært for ‘Tiger slam’.

Bobby Jones, der stiftede Augusta National, vandt en ‘Pre-Masters grand slam’ tilbage i 1930 (U.S. Open, The Open og så The Amateur og U.S. Amateur.

Flere spillere har været tæt på med kun en major-turnering, der manglede. Blandt andet Sam Snead, der aldrig vandt U.S. Open og Lee  Trevino, der manglede The Masters. Eller Byron Nelson og Raymond Floyd som ikke vandt The Open. Og Tom Watson og legenden Arnold Palmer, der begge ikke fik has på PGA Championship.

LÆS: Masters vinder i suværen føring på Race to Dubai Rankings

Mcilroy glippede, men to andre har muligheden

Der er tre spillere, der fortsat er med på topplan, der ligeledes kun er en sejr væk. Den ene er Rory McIlroy, der aldrig har vundet The Masters. Rorys bedste chance var nok helt tilbage i 2011, hvor han førte med fire slag inden finalerunden. Nordireren kollapsede på bag ni og endte med at bruge 80 slag – otte over par i sidste runde.

Fokus vil igen være på Career grand slam, når Shinnecock Hills er vært for U.S. Open i juni. Her har Phil Mickelson nemlig muligheden for at fuldføre sin career grand slam. Seks gange er Mickelson endt på andenpladsen ved turneringen, men sejren mangler stadig, og med sine 47 år er det ved at være sidste udkald.

Bellerive Country Club, hvor Player gennemførte sin grand slam, er i år vært for PGA Championship. Her kan Jordan Spieth vinde sin fjerde major titel og fuldføre sin grand slam i en alder af bare 25 år.

Årets The Open er på Carnoustie, men her ligger det lige i kortene, at en career grand slam vil være på spil.

En Career grand slam findes også hos kvinderne, men da major-turneringerne på kvindesiden er blevet skiftet ud i løbet af årene er billedet lidt mere mudret. De fem nuværende majors er det kun Inbee Park, der har vundet – dog vandt hun Evian Championship inden, den officielt blev ophøjet til en major.

Related posts

X