RYDER CUP KAPTAJNEN I BIRDIEOPVISNING PÅ HJEMVEJEN

RYDER CUP KAPTAJNEN I BIRDIEOPVISNING PÅ HJEMVEJEN

Af Mogens Nielsen

Thomas Bjørn havde gået en stille første runde torsdag. Startede så på 10. hul fredag med en lidt broget første ni, men så… Olesen var oppe og snuse til toppen, men mistede så momentum.

Olesen, Bjørn og Lasse Jensen var alle på det tidlige hold fredag i anden runde af Porsche European Open ved Hamburg. Eftermiddagsholdet er først på vej ud her klokken cirka 13, men allerede nu tyder det på et cut i et slag under par.

Læs også: Thorbjørn bedst i sløj dansk start

Det krav er klaret af både Thomas Bjørn og Thorbjørn Olesen, mens det bliver et farvel til Lasse Jensen. Både Bjørn og Olesen startede dagens runde fra 10. tee, få bolde efter hindanden. Runden udviklede sig noget forskelligt for de to danskere. Thorbjørn gik de første ni i to under par efter fire birdies og to bogies og var kortvarigt på en delt sjetteplads. På de første seks huller hjemad blev det to bogies og Thorbjørn var tilbage, hvor dagen startede. Det tabte blev dog hentet med birdies på de sidste to huller. Runden i to under par, fem under totalt og Thorbjørn kom ind på en delt 10. plads.

Thomas Bjørn derimod var en over par på de første ni, der altså var banens sidste ni. Tre bogies og to birdies så langt og Bjørn var langt fra cuttet i samlet to over par. Hjemad viste Ryder Cup kaptajnen helt andre takter og spillede pludselig som i sine bedste dage. Fem birdies blev det til fra første til ottende hul med en desværre kun ‘tæt på’ fra et par meter på niende hul par 5.

Bjørn gik med runden fra to over til to under par totalt og kom i klubhuset på en delt 41. plads, nok til at sikre sig arbejde i weekenden.

Viasat Golf holder pause nu, men sender igen direkte fra klokken 15:00. Turneringen med Jeff Winther og Lucas Bjerregaard på eftermiddagsholdet kan også følges her. Winther i to over par og Bjerregaard i fem over, skal her gå gode runder for at komme videre.

 

Relaterede artikler

X