BACKTEE Ladies Golf
SØREN KJELDSEN ENE DANSKER I SCOTTISH OPEN FINALE

SØREN KJELDSEN ENE DANSKER I SCOTTISH OPEN FINALE

Af Mogens Nielsen

Mens Søren Kjeldsen hyggede sig efter en ny flot runde, fik tre danskere nogle nervepirrende timer, inden de måtte konstatere, de desværre ikke kom videre.

Søren Kjeldsen gik anden runde i 67 slag, hvor han måtte notere dagens eneste bogey på 18. hul, der kostede en placering i top 10. Søren er dog som også efter første runde på en delt 15. plads og spiller i weekenden også om en plads i The Open. Der er nemlig igen i denne uge tre pladser til de bedst placerede i top 10, som ikke i forvejen er kvalificeret til majorturneringen på Carnoustie.

Derudover spiller Kjeldsen naturligvis også for en god check, der kan konsolidere hans placering på pengelisten og give ham et løft på verdensranglisten også.

Læs også: Flot dansk generalprøve på The Open

Det lå tidligt fredag fast at Thomas Bjørn ikke kom videre, men for Lasse Jensen, Lucas Bjerregaard og Jeff Winther blev det nogle spændende timer, før de vidste om de var inde eller ude. Alle tre var i klubhuset i samlet tre under par, der med et par timer igen var en delt 62. plads.

En time før lukketid var tre under en delt 65. plads. Det endte desværre med, at cuttet gik til fire under par og Lasse, Lucas og Jeff dermed sluttede på en delt 67. plads. Søren Kjeldsen bliver dermed eneste danske finaldeltager. Ærgerligt!

Helt i top ligger englænderen Robert Rock i 13 slag under par: Han er to slag foran landsmanden Tyrrell Hatton og svenskeren Jens Dantorp.

Blandt de store navne missede både Matsuyama, Matt Kuchar og Phil Mickelson cuttet ligesom den forsvarende mester Cabrera Bello.

Scottish Open kan følges her

Kokken 22:30 viser Viasat Golf direkte fra Marathon Classic på LPGA Tour. Emily K. Pedersen har spillet sin anden runde. Det blev i par og Emily ligger delt nummer 25 og er sikker på at gå videre. Nanna K. Madsen er netop startet ud på sin runde.

Damerne på LPGA Tour kan også følges her

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Gå ikke glip af de seneste nyheder fra golfens verden, nye konkurrencer og meget mere - og vi lover at 

Tak for din tilmelding!

X