BACKTEE Ladies Golf
SØREN KJELDSEN ER NY AMBASSADØR FOR BØRNS VILKÅR

SØREN KJELDSEN ER NY AMBASSADØR FOR BØRNS VILKÅR

Af Pressemeddelelse

Søren Kjeldsen, der har været professionel golfspiller på højeste niveau i mere end 20 år, er blevet ambassadør for Børns Vilkår.

Udover sine evner indenfor golf, der bl.a. har ført til fire sejre på European Tour og en World Cup-titel i 2016 sammen med Thorbjørn Olesen, er Søren Kjeldsen kendt og respekteret for sine fine personlige egenskaber og for at være et stort familiemenneske og far til tre børn.

Søren Kjeldsen skal bl.a. hjælpe med at promovore Børns Vilkårs arbejde for at stoppe svigt af børn i Danmark gennem et golfarrangement, hvor overskuddet går ubeskåret til Børns Vilkår.

“Børns Vilkår yder en rigtig vigtig og imponerende indsats for at hjælpe børn, der oplever svigt eller på anden vis har brug for støtte i vanskellige situationer. Det arbejde vil jeg rigtig gerne være med til at sætte fokus på, så vi forhåbentlig kan motivere flere til at støtte arbejdet,” siger Søren Kjeldsen.

Børns Vilkår, der nok mest er kendt for BørneTelefonen, har generelt fokus på svigt, mobning og børn, der er klmet i sklismisse, hvor Børns Vilkårs bisiddere kan støtte børnene. Foreningen får mere end 100.000 henvendelser om året, men har endnu ikke kapacitet til at hjælpe alle, fortæller bestyrelsesformand i Børns Vilkår, Peter Bartram.

“Vi er særdeles glade for, at Søren Kjeldsen har prioriteret Børns Vilkår. Søren er en idrætsmand af internationalt format og derudover et yderst sympatisk menneske på rette sted. Vi kan ikke forestille os en meget bedre ambassadør for en vigtig sag,” siger Peter Bartram.

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Gå ikke glip af de seneste nyheder fra golfens verden, nye konkurrencer og meget mere - og vi lover at 

Tak for din tilmelding!

X