BACKTEE Ladies Golf
Søren Kjeldsen klæder dig på til THE PLAYERS Championship i C More-podcast

Søren Kjeldsen klæder dig på til THE PLAYERS Championship i C More-podcast

Af Pressemeddelelse.

Verdens bedste golfspillere skal have styr på nerverne, hvis de skal undgå at ende i vandet på det ikoniske hul 17 i denne uges THE PLAYERS Championship. Det fortæller Søren Kjeldsen i seneste udgave af podcasten Chip In, der har lavet en særudgave i forbindelse med turneringen, der kaldes den femte major.

En sand stjerneparade af spillere stiller op i denne uges THE PLAYERS Championship, der er det store flagskib på den amerikanske PGA Tour. Der er godt 12 millioner kroner og 600 FedExCup-point til vinderen. Og for at komme i betragtning til sejren, så skal man klare udfordringerne med blandt andet hul 17, der bliver kaldt for Island Green, fordi green er placeret på en lille ø omgivet af vand.

Det er signaturhullet for TPC Sawgrass, der danner rammerne om THE PLAYERS Championship. Et kort par 3-hul på bare 125 meter.
– Når du så står på 17. hul, og du kun skal slå den 110 meter og hele systemet pumper, så er det svært. Det er skabt til turneringen og virker sindssygt godt. For det er samtidig det 71. hul, hvor der er så meget på spil, når spillerne kommer dertil sidst på søndagen, siger Søren Kjeldsen i 11. udgave af Chip In, som er tilgængelig på Itunes og Soundcloud.

En drilsk vind over øen
Et pitching wedge er det foretrukne valg blandt spillerne til Island Green i THE PLAYERS Championship, hvor der også skal tages højde for vindforholdene, selvom der er tale om et kort hul. For de mange omkringliggende træer har indflydelse på, hvordan vinden bevæger sig henover hullet.

– Alle de gange, jeg har været der, har jeg haft en ide om, hvordan vinden er. Og når jeg så kommer derop, så kan jeg se på et flag, der hænger i en høj kran, at den er stik modsat. Vinden kører tit rundt i det hjørne af banen. I tredje runde i 2016 slog jeg fx et godt slag, men endte alligevel i vandet på grund af vinden, forklarer Søren Kjeldsen.

Han var langt fra den eneste, der endte i vandet i den omtalte runde det år. I alt tog 17 bolde vandvejen i tredje runde i 2016. Det kan lyde af meget, men der er stadig langt op til rekorden, som lyder på 50 bolde i vandet i første runde af turneringen tilbage i 2007, som blev vundet af Phil Mickelson.

– Det var klart, det sværeste slag, sagde amerikaneren, som selv klarede hullet i par den historiske dag.

Phil Mickelson er med igen i år, og slår ud sammen med Tiger Woods og Rickie Fowler, når turneringen begynder torsdag den 10. maj. I THE PLAYERS Special fra Chip In ser C More-kommentatorerne Anders Sigdal og Jesper Knudsen også nærmere på, hvordan favoritfeltet tager sig ud.

Chip In er udkommet siden slutningen af 2017. I tidligere afsnit kan du blandt andet høre om livet som caddie med Thomas Søby, hvordan det er at spille på Challenge Tour med Joachim B. Hansen og Victor Østerby, få anmeldt nogle af verdens bedste golfbaner af Christian Færgemann og Thomas Stuer Laudridsen, få styr på det nyeste golfudstyr med Claus Helmer, komme med til fysisk træning med Nicole Broch Larsen og høre om DGUs talentarbejde.

Forestil dig at du kan vælge frit mellem utallige film og serier, børneunderholdning samt dokumentarer og se det præcis, hvornår du ønsker. C More har aftaler med en lang række film- og serieproducenter, som sikrer C Mores kunder adgang til de største blockbustere og nyeste serier fra USA.

Du kan se C More på dit tv eller online. Ønsker du at se C More på dit tv, så skal du oprette dit C More abonnement hos din nuværende tv-leverandør. Du bestiller C More lettest ved at kontakte din nuværende tv-leverandør direkte. Kontakt din tv-leverandør.
Hvis du ønsker at se C More på din computer, iPad/iPhone, Android tablet/smartphone kan du købe adgang direkte på http://cmore.dk/signup/c-more-film-dk.

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Gå ikke glip af de seneste nyheder fra golfens verden, nye konkurrencer og meget mere - og vi lover at 

Tak for din tilmelding!

X