SOLIDE SERGIO FORTSAT I FRONT I SYDAFRIKA

SOLIDE SERGIO FORTSAT I FRONT I SYDAFRIKA

Af Nicolai Jaquet
Sergio Garcia fortsatte lørdag med at spille en solid omgang golf i Sun City i Sydafrika. Det danske kontingent faldt tilbage.

For anden dag i træk leverede Sergio Garcia en runde i en under par ved Nedbank Golf Challenge i Sun City, Sydafrika.

10 under par rækker det til i samlet score efter tre runder. En score der i særdeleshed kom i stand efter den fornemme 64’er torsdag.

Det betyder, at Garcia tager en to slags føring med ind i finalen, og spanieren kan snuppe sin anden sejr på bare få uger, da spanieren også trak sig sejrrigt ud på Valderrama i oktober.

Louis Oosthuizen ånder Garcia i nakken efter en runde i par. Sydafrikaneren er alene på andenpladsen i otte under par og bliver uden tvivl en populær herre, hvis han hiver en hjemmesejr hjem søndag.

På en delt tredjeplads ligger Lee Westwood, Mikko Korhonen og Thomas Detry i syv under par.

Lucas Bjerregaard var rundt i tre over par og faldt tilbage til fire over for turneringen. Det giver ham en delt 44. plads.

Thomas Bjørn er delt nummer 66 i otte over par.

Du kan se leaderboardet fra Nedbank Golf Challenge her

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

X