Haven
STÆRK FINALERUNDE AF STEEN TINNING

STÆRK FINALERUNDE AF STEEN TINNING

Af Mogens Nielsen

Sæsonens første turnering på Staysure Tour – den tidligere European Senior Tour – endte med et tremands omspil før vinderen kunne kåres. Her var Steen Tinning ikke med, men han havde forinden gået dagens bedste runde og avanceret i slutstillingen.

Steen Tinning sluttede med en rigtig flot runde i 67 slag i De Forenede Arabiske Emirater, hvor Staysure Tour har spillet Sjarjah Senior Golf Masters. Den score var søndagens laveste og kun matchet af skotten Gary Orr, som Steen Tinning i øvrigt ofte har været i bold med i sine år på European Tour.

Tinning sluttede på en delt 14. plads til en værdi af gode 6.329 euro, mens Orr kom ind på en delt femteplads.

Thaworn Wiratchant, Clark Dennis og Peter Fowler sluttede alle i 12 under par for de 54 huller og måtte derfor i omspil. Med en bogey mod to pars, blev Fowler siet fra på første hul – 18. par 4. De to øvrige delte samme hul igen både i andet og tredje forsøg, men da de spillede samme hul for fjerde gang i omspillet og syvende gang over de tre dage, fik Dennis bogey og så stod Wiratchant fra Thailand som vinder af trofæet og en check på 51.319 euro.

Slutresultat og pengepræmier kan ses her

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Gå ikke glip af de seneste nyheder fra golfens verden, nye konkurrencer og meget mere - og vi lover at 

Tak for din tilmelding!

X