STJERNER PÅ TRE LINKSBANER I SKOTLAND

STJERNER PÅ TRE LINKSBANER I SKOTLAND

Af Mogens Nielsen

Kun tre danskere er i feltet, når den traditionsrige Alfred Dunhill Links Championship fra torsdag starter ud på tre baner i Skotland. Fra sidste uges Ryder Cup deltager to mand fra hvert hold.

Englænderen Tyrrell Hatton (Billedet) scorede et ud af tre mulige point i den nys overståede europæiske Ryder Cup triumf. Men han vandt Alfred Dunhill Links Championship i både 2017 og 2016 og er derfor blandt favoritterne igen. Det er desværre vinderen fra 2015 Thorbjørn Olesen ikke, idet han ikke deltager i år.

Hatton kommer i selskab med Tommy Fleetwood og amerikanerne Brooks Koepka og Tony Finau, der også spillede Ryder Cup i sidste uge. Der er i alt 11 fra USA til start, heriblandt også Chase Koepka og Matt Kuchar.

Læs også: Bjørns fire wild cards skrev historie

Tre danskere er med. Lasse Jensen, Søren Kjeldsen og Lucas Bjerregaard. I pro-amen spiller Lasse med Christian Nellemann, Lucas spiller med filmproduceren Dan Friedkin og Kjeldsen har Michael Lund som makker.

Der spilles som altid på de tre linksbaner Kingsbarns, Carnouistie og St Andrews Old Course, hvor af de to sidstnævnte også er en del af The Open rotationen. Der er 168 mand i feltet og kun 60 professionelle går videre til finalerunden søndag, når alle har spillet en runde på hver af de tre baner. Altså der cuttes først efter tredje runde. De 20 bedste hold i pro-amen går videre, men resultatet af denne tæller ikke med til Race to Dubai ranglisten for den professionelle.

Turneringens Teetimes kan ses her, og Stilling og Scores kan følges her, hvor der også ligger et faneblad til pro-amens leaderboard. Viasat Golf sender alle fire turneringsdage med start torsdag fra klokken 14:00 til 18:00.

Præmiesummen i de professionelles turnering er på ikke mindre end fem millioner dollars.

Related posts

X