Succes med GreenWeek gentaget i Silkeborg Ry Golfklub

Succes med GreenWeek gentaget i Silkeborg Ry Golfklub

Af Pressemeddelelse.

Silkeborg Ry Golfklubs favorable GreenWeek-tilbud om at blive golfspiller og få kørekortet på kun en uge for 200 kr. er blevet en tilbagevendende succes. Med deltagelse af 110 personer i ugerne 27, 28 og 29 plus påskeugen har tilslutningen været stort set den samme som den første udgave af GreenWeek i 2017.

Alle deltagerne har været igennem et træningsforløb med klubbens professionelle træner, Christian Nordby, suppleret med teoriundervisning, undervisningsmateriale og afslutningsturnering på Kvickly Pay & Play-banen i Ry. Desuden har en lang række af klubbens medlemmer har stillet sig frivilligt til rådighed ved at gå med de nye ud på banen og vejlede under både træning og spil. Som sponsor har Kvickly Ry undervejs sørget for goodiebags til alle deltagerne.

”Med det gode vejr og den gode stemning i hele perioden har vi oplevet stor begejstring hos alle de nye. Nogle er måske nok blevet overrasket over de krav, der også stilles til styrke og kondition for at blive golfspiller, men alle har rost arrangementet med Christian Nordby og de frivillige medlemmer, der har hjulpet til,” siger golfmanager i Ry, Anette Syvertsen, der forventer en hel del nye medlemmer til klubben på baggrund af GreenWeek.

”I 2017 var det næsten 50 pct. af deltagerne i GreenWeek, der senere meldte sig ind i klubben, og jeg forventer nogenlunde det samme antal i år, når deltagerne er kommet hjem fra ferie. Det er et meget tilfredsstillende resultat, og vi skylder de frivillige blandt vore medlemmer og sponsoren Kvickly Ry stor tak for deres medvirken,” siger Anette Syvertsen.

Foto: Pro-træneren Christian Nordby i gang med instruktion af deltagere i GreenWeek (foto: perp8600).

Relaterede artikler

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

X