Turkish Airlines
SUPERRUNDE SIKRER KJELDSEN TOURKORTET OG TOPRESULTAT

SUPERRUNDE SIKRER KJELDSEN TOURKORTET OG TOPRESULTAT

Af Nicolai Jaquet
Søren Kjeldsen fandt storspillet frem og hentede endnu et flot resultat på European Tour, der sikrede ham kortet til næste sæson. Kinesiske Ashun Wu hentede sin tredje sejr på Touren i karrieren.

Striben af fine resultater fortsætter for Søren Kjeldsen, der med en fremragende afslutningsrunde i seks under par spillede sig op på en delt sjetteplads ved KLM Open.

Det er Kjeldsens blot anden top ti placering i år, men tredjepladsen kommer efter uger med delte 12 pladser i både Silkeborg til Made in Denmark og sidste uge i Schweiz ved Omega European Masters.

Med den fine placering rykker Kjeldsen tilbage ind i top 200 på verdensranglisten. Men vigtigst af alt er det en solid check, der medfører, at han nu er sikker på at slutte i top 11o på Race to Dubai. Dermed beholder han sit European Tour kort i næste sæson.

LÆS OGSÅ: Drengene i Kazakhstan hjem med pæne checks

Duel om sejren

Søren Kjeldsen endte samlet i 12 under par, hvilket altså endte med en delt sjetteplads.

Spillet om sejren var dog det meste af dagen primært en kamp mellem Ashun Wu og Chris Wood, der længe lå enten side om side eller med få slag imellem sig. På vej ned ad par fem hullet 18. stod de to mand helt lige i 15 under par.

Fra teestedet kunne Chris Wood i sidste bold se Ashun Wu lave en birdie efter et eagleputt, der sneg sig lige uden om hullet. Wood kunne ikke følge trop. Birdieputtet gik lige udenom, og han måtte nøjes med en par og andenpladsen.

Belgieren Thomas Detry og Hideto Tanihara tog tredjepladsen, mens Padraig Harrington hentede en femteplads.

Sejren til Ashun Wu er hans tredje i alt på European Tour. Den 33-årige kineser havde inden i dag ikke vundet siden Lyoness Open i 2016, så sejren falder på et tørt sted for Wu, der er raslet ned som nummer 344 på verdensranglisten efter et sløjt 2017 med masser af missede cuts.

Du kan se den endelige stilling fra KLM Open lige her

I næste uge venter Portugal Masters på Dom Pedro Victoria banen. Her vandt Lucas Bjerregaard sin første – og hidtil eneste – European Tour titel sidste år. Bjerregaard er naturligvis tilbage for at forsvare titlen.

Med er også Thorbjørn Olesen, der varmer op til Ryder Cup ugen efter. Derudover vil Søren Kjeldsen, Jeff Winther og Lasse Jensen også være med. Især Jensen og Winther har hårdt brug for en god uge efter et misset cut i Holland. Begge ligger nemlig uden for top 110 på Race to Dubai.

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

X