PING
THORBJØRN HENTER NYT TOPRESULTAT

THORBJØRN HENTER NYT TOPRESULTAT

Af Nicolai Jaquet
Thorbjørn Olesen fortsætter den fremragende form med endnu en top ti placering. Der var også succes på Challenge Touren, hvor Jeppe Huldahl blandede sig i toppen.

To danske top ti resultater var frugten af søndagens anstrengelser på de to europæiske tours.

Vi starter overblikket på Ballyliffin GC i Donegal i Irland, hvor Irish Open blev afgjort i et dramatisk omspil.

Skotten Russell Knox og den langtslående New Zealænder Ryan Fox lå helt lige i 14 under efter 72 huller, og dermed skulle det afgøres i omspil. Her var Knox iskold og holede et fænomalt birdie putt. Det er skottens tredje sejr på enten PGA Tour eller European Tour.

Jorge Campillo tog tredjepladsen i 13 under par efter en flot afslutning i syv under par. Jon Rahm og Erik Van Rooyen, der førte efter tre runder, tog sig af fjerdepladsen i 12 under.

Thorbjørn Olesen fortsatte den gode form og henter end delt sjetteplads i ni under par. Fire under var Olesen på runden, og den kunne endda havde været lavere. Han gik nemlig de tre par fem huller i en over par.

Søren Kjeldsen og Thomas Bjørn sluttede langt tilbage side om side på en delt 59. plads i to over par.

Resultatet fra Dubai Duty Free Irish Open hosted by the Rory Foundation.

Irish Open er en Rolex Series turnering, og derfor er der fine pengepræmier at hente. Vinderen Knox modtager 1.116.660 dollars.

I næste uge er der igen Rolex Series på skemaet. Det sker ved Scottish Open på Gullane GC, der er sidste turnering inden The Open på Carnoustie. Derfor er en del af de amerikanske spillere også med. Feltet tæller blandt andet Patrick Reed, Charley Hoffmann, Rickie Fowler og Matt Kuchar. Og også stjerner som Phil Mickelson og Hideki Matsuyama er med.

Thorbjørn Olesen sidder over for at lade op til The Open. Til gengæld er Lucas Bjerregaard, Lasse Jensen, Søren Kjeldsen og Thomas Bjørn med.

LÆS: Tredobbelt vinder af DIAC i Silkeborg Ry Golfklub

Huldahl henter femteplads

Thorbjørn Olesen var ikke den eneste dansker, der havde succes søndag. På Challenge Touren hentede Jeppe Pape Huldahl en delt femteplads ved Prague Golf Challenge i Tjekkiet.

Det giver Huldahl en check på fine 6.938 euro, og det er ganske udemærket. Han ligger nu nummer 27 på Road to Ras Al Khaimah, hvor top 15 som bekendt henter et European Tour kort efter sæsonen. Listen er fortsat ført af Joachim B. Hansen, der dog missede cuttet i Tjekkiet.

Martin Ovesen blev delt nummer 30.

Englænderen Ben Stow vandt.

Resultatet fra Prague Golf Challenge.

I næste uge er der Italian Championship, hvor der er en samlet præmiesum på 300.000 euro. Det gør det til en af de mere pengestærke turneringer på kalenderen.

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Gå ikke glip af de seneste nyheder fra golfens verden, nye konkurrencer og meget mere - og vi lover at 

Tak for din tilmelding!

X