Aalborg Sportshøjskole – kursusuger 29 30 31
THORBJØRN I TOP-50 EFTER NYT TOP-RESULTAT

THORBJØRN I TOP-50 EFTER NYT TOP-RESULTAT

Af Peter Skott Carlsen

Thorbjørn Olesen var tilbage på Lake Karrinyup, og endnu engang leverede han et topresultat på banen i Perth. Sæsonens første top-10 sender ham næsten 50 pladser frem på Race to Dubai Rankings, hvor han nu er bedst placerede dansker. Kiradech Aphibarnrat kom kun med i finalerunden på sidste mandat, men thailænderen gik hele vejen, og han tog også et stort hop på ranglisten.

To flotte resultater i Australien og i Sydafrika gjorde, at Joachim B. Hansen igennem længere tid har været den bedst placerede dansker på Race to Dubai Rankings, men den position indehaves nu af Thorbjørn Olesen. Efter at have været endt på andenpladsen efter de tre runders slagspil blev han slået ud i sin første hulspilsmatch, og derfor sluttede han på en 10. plads ved ISPS Handa World Super 6. Med karrierens top-10 nummer 36 og den første i denne sæson er den 28-årige dansker nu nummer 46 på RTD. Her er Kiradech Aphibarnrat takket være sejr nummer 4 på Europa Touren nu nummer ti.

– Læs mere: Aphibarnrat kom ind som nummer 24 og løb med det hele

På Ladies European Tour var ingen danskere til start ved ActewAGL Canberra Classic, hvor Jiyai Shin rundede en flot milepæl. Koreaneren vandt nemlig turnering, og det var hendes sejr nummer 50 rundt om i verden. Georgia Hall fra England blev nummer ni, og med den placering fastholdt hun førstepladsen på Order of Merit.

Det er kun på herrernes Europa Tour, at der i denne uge bliver spillet turnering, og efter turneringen i Australien har Thorbjørn Olesen valgt at sidde over, når der spilles NBO Oman Open. Her er Lucas Bjerregaard, Søren Kjeldsen, Lasse Jensen, Thomas Bjørn og Jeff Winther til start.

European Tour Race to Dubai Rankings
1. Shubhankar Sharma: 748.074 point.
2. Tommy Fleetwood: 628.754 point.
46. (92) Thorbjørn Olesen: 72.335 point.
— Top-60 = sæsonfinal i Dubai (pt. 61.400 point) —
76. (70) Joachim B. Hansen: 52.866 point.
83. (78) Lasse Jensen: 47.700 point.
93. (86) Thomas Bjørn: 43.350 point.
97. (89) Jeff Winther: 38.727 point.
– Top-110 = Europa Tour kort (pt. 32.623 point) –
116. (107) Søren Kjeldsen: 30.600 point.
175. (157) Lucas Bjerregaard: 13.385 point.
228. (214) Anders Hanen: 3.525 point.

Ladies European Tour Order of Merit
1. Georgia Hall: 116,60 point.
2. Pernilla Lindberg: 85,83 point.
3. Caroline Hedwall: 74,93 point.
4. Anne Van Dam: 58,00 point.
5. Cheyenne Woods: 53,83 point

Related posts

1 Comment

  1. Anker Nielsen

    Hvad fanden har du gang i, Peter? Thorbjørn er jo bare avanceret et par pladser på verdensranglisten. Vil du ikke nok dementere din vil
    dand pr. omgående på golfmedierne??

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Gå ikke glip af de seneste nyheder fra golfens verden, nye konkurrencer og meget mere - og vi lover at 

Tak for din tilmelding!

X