TOFTLUNDS BANKENDE HJERTE

TOFTLUNDS BANKENDE HJERTE

Brundtland-banen i Toftlund er ikke kun en golfbane, men et pulserende golfcenter, hvor der lægges vægt på kvaliteten og den gode stemning for alle aldersgrupper

Brundtland Golfcenter i Toftlund i de seneste år udviklet sig til et af Danmarks bedste og mest interessante golfresorts med en bred palet af oplevelser – såvel på som uden for golfbanen.

Under ejerskabet med Esbjerg-forretningsmanden Ejvind Dam Jensen har 18 hullersbanen og resten af golffaciliteterne og det integrerede golfhotel været udsat for en gennemgribende renovering samtidig med, at der er tilført nye kræfter såvel i den daglige drift som i trænerstab, proshop og restaurant.

I Brundtland Golfcenter satser man meget på golfophold for alle grupper lige fra individuelle gæster over mande- og dameklubber til seniorer, juniorer og Ryder Cup-lignende arrangementer til konkurrencedygtige priser.

Stedet råder over to konferencelokaler, der kan huse henholdsvis 60 (Restaurant Albatros) og 120 (Salon Birdie) personer. Til company days er der plads til 72 deltagere.

Stedets popularitet skyldes ikke mindst restauratøren Thomas Marxen og hans familie, der lægger et meget stort stykke arbejde i at gøre Brundtland til en attraktion med hygge, fremragende mad og god stemning.

Food by Marxen

Food by Marxen er blevet et begreb i Toftlund og omegn, hvor der er langt mellem restauranterne. Thomas Marxen har slået sig op som totalleverandør inden for alle former for gastronomi såvel i klubbens restaurant som til de mange arrangementer i selskabslokalerne, der spænder vidt over familiefester, firmaudflugter, jubilæer, receptioner og weekendophold.

I restauranten serveres alt fra solæg til gourmet, og golfcentrets placering centralt i Sønderjylland afspejler sig også på menukortet med spændende egnsretter. Og så er det vel værd at bemærke, at gæster ved ankomsten får udleveret en bon, der udløser en gratis flaske vin, hvis man handler hos grænsebutikken Fleggaard.

Alle priser på golfophold er afstemt individuelt og differentieret afhængig af ugedagen for ankomsten.

I golfhotellet er der 22 værelser/lejligheder alle med lille tekøkken – to af dem er suiter – med stort badeværelse og enten terrasse eller balkon med udsigt over golfanlægget, hvor 18 hullersbanen er en flot designet og udfordrende bane, der flere gange har været værtsbane for den danske Ecco Tour.BrundtlandGolfcenter-hotel

Gennem samarbejdsaftaler med de omkringliggende klubber kan Brundtland Golfcenter tilbyde pakker med golfrunder på andre baner. Den geografiske beliggenhed giver også gode muligheder for at arrangere udflugter i området til den historiske by Ribe, Tønder og ferieøen Rømø. Man kan også besøge bl.a. Gram Slot og opleve Ghostwalk, lige som man kan opleve Sort Sol i Vadehavs-området.

Afslappet atmosfære

I Brundtland Golfcenter lægger man stor vægt på, at alle skal føle sig velkomne. Det sociale liv med hygge og en afslappet atmosfære er afgørende for Brundtland, hvor der satses meget på golfophold for alle.

Stedet har alle de nødvendige faciliteter til netop det koncept, og man bestræber sig hele tiden på at forbedre produktet og samtidig imødekomme nye idéer og tanker på en egn, hvor sønderjyderne med deres lune og humor har masser at byde gæsterne.

Brundtland Golfcenters 18 hullersbane er udviklet med inspiration fra mange topbaner i udlandet. Den er karakteriseret ved brede fairways og mange søer omkring faste, hurtige og kuperede greens. Banen er på én gang udfordrende at spille for elitespillere og fysisk overkommelig at spille for golfspillere på alle niveauer, fordi den er beliggende i et engareal med et naturligt fladt terræn.

 

 

 

Related posts

X