Haven
UGENS EUROPÆISKE RANGLISTER

UGENS EUROPÆISKE RANGLISTER

Af Peter Skott Carlsen.

Før Italian Open lå Thorbjørn Olesen nede som nummer 110 på Race to Dubai Rankings, men takket være sin imponerende sejr er han nu tordnet helt ind i top-10. Der var også avancement til Søren Kjeldsen, mens tre nye danskere fik sæsonens første præmiecheck på Challenge Touren.

Italian Open på Gardagolf Country Club blev en fantastisk turnering, og takket være fantastisk spil kunne Thorbjørn Olesen lade sig hylde som vinder af karrierens femte titel på Europa Touren. Da turneringen var en del af Rolex Series, fulgte der intet mindre end 1.000.377 euro med sejren, og den 28-årige spiller fra Furesø er nu gået fra at være nummer 110 på Race to Dubai Rankings til at være helt fremme på 6. pladsen. Francesco Molinari, der vandt BMW PGA Championship ugen før, måtte tage til takke med andenpladsen i Italien, men han kan nu glæde sig over at være den førende spiller på ranglisten.

– Læs mere: Thorbjørn Olesen vandt Italian Open

På Challenge Touren var ingen dansk sejr ved Swiss Challenge, men der var alligevel dansk succes, da seks ud af syv danskere klarede cuttet. Bedst blev Jeppe Pape Huldahl på en solo tredjeplads, hvilket sender ham frem til nummer 26 på ranglisten, hvor top-15 får kortet til Europa Touren. Her er Joachim B. Hansen fortsat på andenpladsen, men der blev tre nye danskere noteret på ranglisten, da Daniel Løkke, Mads Søgaard og Victor Gebhard Østerby alle klarede deres første cut i sæsonen. Derudover var også Niklas Nørgaard Møller med i finalen.

– Læs mere: Huldahl kom på podiet i Swiss Open

Nordsjælland stod i golfens tegn i den forgangne uge, da Simon´s Golf Club lagde græs til Shipco Masters. Her kom Colin Montgomerie fra baghjul og vandt en sikker sejr, mens Steen Tinning blev bedste dansker på en 32. plads.

– Læs mere: Shipco Masters: Monty løb med sejren

Efter to Rolex Series turneringer i træk og inden næste uges U.S. Open, bliver der i denne uge spillet den mindre Shot Clock Masters på Europa Touren. Her vil der blive taget tid på spillerne, og Danmark er repræsenteret ved Søren Kjeldsen, Jeff Winther, Anders Hansen, Joachim B. Hansen og Jeppe Pape Huldahl. Turneringen er både tællende på Europa Touren og Challenge Touren.

Netop på Challenge Touren er der også en anden turnering, når KPMG Trophy bliver spillet i Belgien. Her er Niklas Nørgaard Møller, Morten Ørum Madsen, Mark F. Haastrup, Rasmus Hjelm og Mads Søgaard med.

European Tour Race to Dubai Rankings
1. Francesco Molinari: 2.265.747 point.
2. Patrick Reed: 2.216.000 point.
6. (110) Thorbjørn Olesen: 1.285.495 point.
26. (21) Lucas Bjerregaard: 572.804 point.
— Top-60 = sæsonfinale i Dubai (pt. 293.018 point) —
– Top-110 = Europa Tour kort (pt. 118.835 point) –
115. (99) Lasse Jensen: 136.550 point.
130. (116) Jeff Winther: 114.224 point.
154. (182) Søren Kjeldsen: 82.897 point.
160. (150) Thomas Bjørn: 76.852 point.
164. (152) Joachim B. Hansen: 71.901 point.
271. (268) Morten Ørum Madsen: 8.517 point.
272. (269) Anders Hanen: 8.352 point.

Road to Ras al Khaimah Rankings
1. (1) Lorenzo Gagli: 102.233 euro.
2. (2) Joachim B. Hansen: 71.771 euro.
— top-15 = Europa Tour kort (pt. 31.521 euro) —
26. (79) Jeppe Pape Huldahl: 18.986 euro.
72. (65) Mark F. Haastrup: 8.229 euro.
95. (88) Jeff Winther: 5.400 euro.
122. (118) Martin Ovesen: 3.814 euro.
128. (146) Niklas Nørgaard Møller: 3.457 euro.
155. (144) Morten Ørum Madsen: 2.265 euro.
168. (-) Daniel Løkke: 1.761 euro.
196. (-) Mads Søgaard: 990 euro.
208. (-) Victor Gebhard Østerby: 687 euro.

Staysure Tour Order of Merit
1. Paul Broadhurst: 499.122 euro.
2. Colin Montgomerie: 136.272 euro.
3. Miguel Angel Jiménez: 102.384 euro.
4. Chris Williams: 96.811 euro.
5. Phillip Price: 90.021 euro.
33. Steen Tinning: 10.021 euro.

Ladies European Tour Order of Merit
1. Jenny Haglund: 367,65 point.
2. Sarah Kemp: 226,10 point.
3. Klara Spilkova: 172,90 point.
4. Karolin Lampert: 170,48 point.
5. Celine Boutier: 150,00 point.
61. Nanna Koerstz Madsen: 33,50 point.

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Gå ikke glip af de seneste nyheder fra golfens verden, nye konkurrencer og meget mere - og vi lover at 

Tak for din tilmelding!

X