PING
UGENS EUROPÆISKE RANGLISTER

UGENS EUROPÆISKE RANGLISTER

Af Peter Skott Carlsen.

Man skal blot få uger tilbage, da Lucas Bjerregaard i sæsonens syv første turneringer havde misset cuttet fem gange og blot havde en 61. plads som bedste resultat. Men formen er for alvor vendt tilbage, og de flotte resultater kommer på stribe. Med 6. pladsen på Sicilien tog han endnu et spring frem på Race to Dubai Rankings, hvor der også var fremgang for Jeff Winther og Thomas Bjørn. Til gengæld var det en sløj dansk uge på Challenge Touren.

I næste uge markerer BMW PGA Championship, at dette sæsons Rolex Series begynder, og det er i disse turneringer, at man for alvor kan rykke på ranglisterne, hvis man gør et godt resultat. Lucas Bjerregaard bliver spændende at holde øje med de kommende måneder, for han har virkelig ramt topformen. Ved Rocco Forte Sicilian Open blev han nummer fem, og det gav 49.820 point til Race to Dubai Rankings, hvor han dermed avancerede fra nummer 92 til nummer 71.

– Læs mere: Svensker løb med sejren: Lige ved og næsten for Bjerregaard

Jeff Winther blev en flot nummer 14, og det gav et avancement på 12 pladser på RTD, så han nu er oppe som nummer 112 og lige bag Thorbjørn Olesen. Sidste dansker i finalefeltet på Sicilien var Thomas Bjørn, og takket være en 41. plads tog han et avancement på et par pladser frem. Turneringen på det italienske resort blev vundet af Joakim Lagergren, der efter omspil vandt karrierens første sejr på Europa Touren. Med triumfen er svenskeren nu nummer 28 på RTD.

– Læs mere: Ny verdensetter og ny danmarkstoer

Desværre blev det til en skuffende dansk uge på Challenge. I de foregående tre turneringer var Joachim B. Hansen sluttet i top-10, og med ti danskere til start ved Open de Portugal var der forhåbning om endnu en god dansk uge. Det udeblev, for det var kun Mark F. Haastrup, der klarede cuttet, og da han blot endte som nummer 55, var der ikke den store præmiecheck til Road to Ras Al Khaimah Rankings.

Inden to uger i træk med Rolex Series turneringer har Lucas Bjerregaard valgt at holde pause, når Thomas Pieters i denne uge er vært ved Belgian Knockout. Her bliver Danmark repræsenteret af Søren Kjeldsen, Lasse Jensen, Jeff Winther, Anders Hansen og Joachim B. Hansen. Hvis man er Challenge Tour spiller og klarer cuttet, så får man også euro til ranglisten på Challenge Touren. Hvordan det hænger sammen, bliver uddybet i en artikel onsdag.

Turneringen i Belgien bliver spillet som slagspil og hulspil, og det gør Andalucia – Costa del Sol Match Play 9 på Challenge Touren også. I den turnering stiller Daniel Løkke, Mads Søgaard, Morten Ørum Madsen, Jeppe Pape Huldahl, Martin Ovesen, Mark F. Haastrup, Niklas Nørgaard Møller, Victor Gebhard Østerby og Rasmus Hjelm op.

European Tour Race to Dubai Rankings
1. Patrick Reed: 2.216.000 point.
2. Shubhankar Sharma: 1.079.899 point.
— Top-60 = sæsonfinale i Dubai (pt. 201.748 point) —
71. (92) Lucas Bjerregaard: 168.205 point.
– Top-110 = Europa Tour kort (pt. 100.479 point) –
111. (106) Thorbjørn Olesen: 100.285 point.
112. (124) Jeff Winther: 99.027 point.
133. (135) Thomas Bjørn: 76.852 point.
135. (133) Lasse Jensen: 75.300 point.
161. (156) Joachim B. Hansen: 52.866 point.
194. (193) Søren Kjeldsen: 30.600 point.
262. (254) Morten Ørum Madsen: 8.517 point.
285. (273) Anders Hanen: 3.525 point.

Road to Ras al Khaimah Rankings
1. (1) Lorenzo Gagli: 99.983 euro.
2. (2) Joachim B. Hansen: 61.543 euro.
— top-15 = Europa Tour kort (pt. 19.783 euro) —
50. (43) Mark F. Haastrup: 8.229 euro.
62. (46) Jeppe Pape Huldahl: 6.386 euro.
99. (-) Jeff Winther: 2.900 euro.
119. (91) Morten Ørum Madsen: 2.265 euro.
137. (106) Martin Ovesen: 1.625 euro.
139. (108) Niklas Nørgaard Møller: 1.460 euro.

Staysure Tour Order of Merit
1. (1) Thaworn Wiratchant: 51.319 euro.
2. (2) Peter Fowler: 29.081 euro.
2. (2) Clark Dennis: 29.081 euro.
4. (4) James Kingston: 18.817 euro.
5. (5) Mauricio Molina: 14.592 euro.
5. (5) Gary Orr: 14.592 euro.
14. (14) Steen Tinning: 6.329 euro.

Ladies European Tour Order of Merit
1. Jenny Haglund: 367,65 point.
2. Sarah Kemp: 226,10 point.
3. Klara Spilkova: 172,90 point.
4. Celine Boutier: 150,00 point.
5. Karolin Lampert: 118,33 point.
57. Nanna Koerstz Madsen: 33,50 point.

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Gå ikke glip af de seneste nyheder fra golfens verden, nye konkurrencer og meget mere - og vi lover at 

Tak for din tilmelding!

X