VERDENSREJSENDE DANSKER FORTSÆTTER STORSPIL

VERDENSREJSENDE DANSKER FORTSÆTTER STORSPIL

Af Peter Skott Carlsen

I sidste uge var Joachim B. Hansen til start i Australien, hvor det blev til en flot 15. plads, men allerede fire dage senere var han torsdag til start i Sydafrika. Her er 240 spillere med i Joburg Open, og alle tre danskere var under par på åbningsdagen med Hansen helt fremme i top-10.

Joburg Open blev første gang spillet i 2007, og altid har turneringen været spillet på Royal Johannesburg & Kensington Golf Club med 210 spillere i feltet, men grundet renovering af anlægget, bliver turneringen i år afholdt på Randpark Golf Club, hvor de 240 spillere hver skal spille en runde på Firethorn Course og Bushwillow Course, inden cuttet falder fredag.

– Læs mere: Golfavisens julekalender: 7. december

Joachim B. Hansen skulle i første runde spille Firethorn Course, og det gjorde han forrygende med otte birdies og to bogeys. Derfor kom scoren til at lyde på flotte 66 slag (-6), og det placerer ham på en 8. plads med blot to slag op til den førende Keenan Davidse fra Sydafrika, der var rundt i 63 slag (-8) på Bushwillow Course.

– Læs mere: Joburg Open i nye klæder men med tidligere dansk vinder i feltet

I kalenderårets sidste turnering på Europa Touren er også Jeff Winther og Anders Hansen med, og de kommer begge fra Mauritius, hvor de begge klarede cuttet. Winther åbnede med en runde i 70 slag på Firethorn Course, og han er nummer 60, hvilket lige akkurat er indenfor cutgrænsen. Hansen skulle som eneste fra den danske trio spille Bushwillow Course, og med 70 slag er han nummer 85.

Anden runde af Joburg Open kan følges live på Viasat Golf og Viaplay.dk fredag fra kl. 0930 – 11:30 og igen fra kl. 13:00 – 15:00.

Joburg Open, leaderboard.

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *